© Møllers-Grafisk Tegnestue/Hans Møller
Abraham Maslow. Maslows behovspyramide.
Abraham Maslow, Abraham Harold Maslow, 1.4.1908-8.6.1970, amerikansk personlighedspsykolog, der sammen med andre regnes for grundlægger af retningen humanistisk psykologi med forbindelse til eksistentialistisk psykologi, jf. fx bogen Toward a Psychology of Being (1962, da. På vej mod en eksistenspsykologi, 2. udg. 1976).
Hans hovedværk er Motivation and Personality (1954 og flere senere udgaver), hvori han forfægter det synspunkt, at menneskets væsen er grundlæggende godt og kun bliver lidelsesfuldt eller destruktivt som følge af uheldige livsvilkår.
I samme arbejde fremlægger han den behovspyramide, som har gjort ham kendt, og hvis bærende idé er, at nogle behov, fx sikkerhed, er stærkere end andre og skal tilfredsstilles, før andre, fx selvrespekt, kan opfyldes.
Kendt er Abraham Maslow også for udforskningen af højdepunktoplevelser og selvrealisering, men han har også beskæftiget sig med værdier, religion samt forskningens og videnskabens psykologi.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| [+] 401871.801.svg (2.36 kB) Abraham Maslow. Maslows behovspyramide. | Admin 05/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki