Inge Loua. Portræt fra 2012.
Inge Loua, f. 1964, dansk psykolog og forfatter; cand.psych. 1995 fra Københavns Universitet og diplomuddannelse i ledelse 2010 fra Danmarks Forvaltningshøjskole.
Inge Loua arbejder specielt med tværkulturelle problemstillinger og æresrelaterede konflikter. Hun er i dag (2012) ansat som psykolog i Københavns Kommune og har desuden privat praksis med psykoterapi, undervisning og konsulentbistand.
2003-09 etablerede og drev hun, i samarbejde med Red Barnet og Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen og med støtte fra Integrationsministeriet (se Social- og integrationsministeriet), Bostedet Kastaniehuset.
Bostedet var et specialiseret opholdssted for etniske minoritetspiger i alvorlige familiekonflikter, herunder tvangsægteskaber og æresrelateret vold.
Inge Loua har bl.a. skrevet Når Aicha løber hjemmefra (2012), en fagbog om psykosocialt arbejde med etniske minoritetspiger, baseret på erfaringer fra bl.a. Kastaniehuset.
Læs mere om Når Aicha løber hjemmefra på Gyldendal Akademisks hjemmeside
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki