Knud Ramian

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Knud Ramian. Foto fra 2012.

Knud Ramian. Foto fra 2012.

Knud Ramian, f. 25.2.1944, dansk psykolog; cand.psych. 1970 fra Københavns Universitet.

Knud Ramian har som specialist i arbejds- og organisationspsykologi haft fokus på udvikling af det sociale arbejde for mennesker med psykiske lidelser. Han har både været med til at udvikle tilbud og metoder inden for området og har tillige etableret en vidensbase om dette arbejde.

Knud Ramian var 1972-81 ansat som konsulent i organisationsudvikling ved Afdeling for Virksomhedsledelse på Jydsk Teknologisk Institut (se Teknologisk Institut). Efterfølgende var han frem til 1988 forstander for Katrinebjerg Centret i Aarhus, der blev oprettet som et af de første bo- og dagtilbud for yngre mennesker med sindslidelser.

1988-92 ledede Knud Ramian arbejdet med udviklingen af en psykiatriplan for det nu tidligere Aarhus Amt, der for første gang inddrog kommunernes indsats.

I 1992 var han med til at grundlægge CEPS - Center for Evaluering ved Psykiatrien i Aarhus Amt, der specialiserede sig i evaluering af dansk socialpsykiatri. Han blev herefter leder af centeret frem til 2006 og stod her bag næsten 100 evalueringsrapporter på det socialpsykiatriske felt. Arbejdet gav ham lejlighed til at hellige sig udviklingen af casestudiet og udvikling af praksisbaseret viden gennem de såkaldte videnskabende netværk.

Knud Ramian har siden 2007 arbejdet som afdelingsleder og seniorkonsulent i CFK - Folkesundhed- og kvalitetsudvikling i Region Midtjylland.

Han har desuden interesseret sig for den sociale aldring, og hvad der former det aldrende menneskes hverdagsliv, bl.a. som bestyrelsesmedlem siden 1979 i Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder og i Dansk Gerontologisk Selskab 1985-2000 samt som medlem af Arbejdsministeriets Seniorpolitiske Initiativudvalg 1997-99.

Knud Ramian har bl.a. været redaktør for Liv i fokus (1998) og Livshistorien - en vej til det menneskelige (2003), begge sammen med J. Gústafsson, og har desuden bl.a. skrevet Livets langsigtede virkninger (1990) og Casestudiet i praksis (2007, 2012).

Knud Ramians hjemmeside om Casestudiet i praksis

Læs om Casestudiet i praksis på Gyldendal Akademisks hjemmeside


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Viser 1 af 1 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
21/08/2012
Oprindelig forfatter
Redaktionen
15/08/2012

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki