åndssvaghed

Integrering

Ved nedlæggelse af Statens Åndssvageforsorg i 1980 udlagdes alle foranstaltninger for udviklingshæmmede til amter og kommuner, og siden er de fleste store, centrale boinstitutioner overgået til andre formål. Børn er hjemmeboende og undervises i normalsystemet med støtte eller i specialbørnehaver og -skoler. Voksne bor i eget hjem, i pensionater eller i bofællesskaber. De arbejder i beskyttede værksteder, har mulighed for helbredsbetinget førtidspension, og nogle finder beskæftigelse med delvis aflønning via offentlige hjælpeforanstaltninger.'

Forekomst

Forekomst af svær udviklingshæmning er ca. 0,5% i i-lande, hvor korrekte opgørelser er foretaget. Hyppigheden af lettere udviklingshæmning er højere, men vanskeligere at opgøre, da mange udviklingshæmmede er integreret i normalsystemet. I mange opgørelser ligger den mellem 0,5 og 1%.

Levetid

I de første leveår er der en overdødelighed pga. alvorlige medfødte misdannelser. Herefter er der en ubetydelig overdødelighed indtil 60-70-års-alderen, hvor dødeligheden stiger pga. infektioner eller særlige forhold for enkeltlidelser.

Årsager

Årsagsforhold bør klarlægges mhp. lægelig behandling af specifikke lidelser, gennemførelse af hensigtsmæssig pædagogisk og psykiatrisk behandling og mulighed for arvehygiejnisk rådgivning eller fosterundersøgelser. Endelig kan en specifik diagnose spille ind ved vurdering af sociale ydelser. I takt med udvikling af kromosomundersøgelser og gendiagnostik er det påvist, at mange former for udviklingshæmning hører til forskellige veldefinerede handicapgrupper. Dette har ført til dannelse af en lang række patient- og forældreforeninger, der varetager personernes specielle behov. Ca. ²/₃ af tilfældene skyldes forhold før fødslen (se medfødte sygdomme), herunder genetiske stofskiftesygdomme, som oftere optræder i befolkningsgrupper med ægteskaber mellem beslægtede. Hos svært retarderede udgør kromosomsygdomme med Downs syndrom som den hyppigst forekommende op til 40%. Blandt miljøfaktorer er medfødte virussygdomme de almindeligste. Stråleskader og skader efter påvirkning med kemiske stoffer kan derimod være meget vanskelige at påvise (se fostersygdomme). Forhold omkring fødslen er vigtige, men ofte viser fødselskomplikationer sig at skyldes medfødte lidelser. I ulande vil infektioner hos nyfødte ofte være en vigtig faktor. I den tidlige barndom kan infektioner med angreb på hjernen, hjernelæsioner og drukneulykker medføre udviklingshæmning. Hos ca. ¹/₄ kendes årsagen ikke.

Retsstilling

Som udgangspunkt adskiller udviklingshæmmedes retsstilling sig ikke fra andre borgeres. Dog er der tale om særforanstaltninger inden for strafferetten (se nedenfor). Børn af udviklingshæmmede kan være helt normalt begavede, og sterilisation af åndssvage tillades kun efter særlige regler. 1929-67 muliggjorde dansk lovgivning tvangssterilisation af åndssvage (se eugenik).

Læs også om Åndssvageforsorgen og om betydningen af åndssvaghed inden for strafferet.