© John Fowlie/else andersen, Ugeskrift for Læger 1982: 144
Børn. Diagram over forholdet mellem børns alder og højde. Den midterste kurve angiver middelværdien; kurverne ovenover og nedenunder angiver grænserne for den normale variation. Som regel vil et barns længdevækst følge en kurve, der løber inden for det grå felt parallelt med de angivne kurver.
Fra barnets fødsel til voksenalderen sker der en gradvis fysisk og psykisk modning. Normal vækst og udvikling er afhængig af samspillet mellem indre (bl.a. arveanlæg) og ydre forhold og er underlagt en kompliceret regulering. Under væksten øges antallet og størrelsen af organismens celler; det indbyrdes forhold mellem disse to faktorer afhænger af alderen og er ikke ens i alle organer. Fx sker længdevæksten i de lange rørknoglers endestykker (epifyserne), hvor bruskcellerne ligger i et smalt bælte. Her sker først en øgning af cellestørrelsen, senere af celleantallet. Siden aflejres under puberteten calcium i epifyserne, hvorefter væksten gradvis ophører. Disse vækstprocesser reguleres af væksthormon, skjoldbruskkirtlens hormon (thyroxin) og i puberteten af kønshormonerne testosteron (mandligt) og østradiol (kvindeligt). Mangel på de to førstnævnte hormoner medfører væksthæmning allerede i den tidlige barnealder, og for de sidstnævntes vedkommende forsinket eller udeblivende pubertetsudvikling.
Tilstrækkelig tilførsel af næringsstoffer (protein, calcium o.a.) er en forudsætning for en normal vækst. Fejlernæring og kroniske sygdomme er således den almindeligste årsag til væksthæmning i samfund med lav levestandard. I de industrialiserede lande har forbedrede livsvilkår medført en kraftigere vækst og tidligere indsættende kønsmodning; alderen ved den første menstruation faldt således fra ca. 17 til ca. 13 år i løbet af 1900-t. I de seneste år er der i disse lande ikke sket væsentlige ændringer af vækstmønsteret.
Væksthastigheden måles i cm pr. år og ændres betydeligt med barnets alder. I det første leveår øges længden med ca. 25 cm. I andet leveår med ca. 12 cm, og da længden ved fødslen er ca. 50 cm, er de fleste børn ved toårsalderen vokset til halvdelen af deres kommende fulde højde. I de følgende år er væksthastigheden konstant 5-6 cm pr. år, dog lidt lavere umiddelbart før puberteten. I løbet af pubertetsårene øges væksthastigheden atter og når et maksimum på 8-9 cm omkring 12-års-alderen for pigers og 9-10 cm omkring 14-års-alderen for drenges vedkommende. Væksten er som regel afsluttet i 17-årsalderen for piger (gennemsnitshøjde 167 cm) og i 18-års-alderen for drenge (gennemsnitshøjde 180 cm). Der er betydelige individuelle forskelle, og man har derfor fremstillet kurver, som viser gennemsnitshøjden i forskellige aldre og de statistiske afvigelser herfra. Barnets vækst vil følge et kurvespor styret af sit eget vækstprogram. Er dette ikke tilfældet, må årsagen hertil undersøges nærmere, idet en evt. behandling af væksthæmningen må afhænge heraf.
Før puberteten er der ikke stor forskel på vækstmønsteret mellem drenge og piger, men under selve puberteten bliver der tydelig forskel. Hos piger starter kønshormonproduktionen i 9-10-års-alderen med begyndende vækst af brysterne og af bækkenknoglerne. Menstruationsblødningerne begynder i 13-års-alderen, med vide grænser fra 10-16 år. Hos drenge indtræder forandringerne 1-2 år senere med begyndende vækst af testiklerne og penis. Sædproduktion finder sted allerede fra 11-års-alderen med sædudtømmelser fra 14-15-års-alderen. Kønsbehåringen skyldes påvirkning fra det mandlige hormon, der hos piger i begyndelsen af puberteten dannes i binyrerne, senere i ovarierne.
Der er eksempler på, at en egentlig pubertet er startet i den meget tidlige barndom. Dette tyder på, at funktionen af det center i hjernen, som styrer puberteten, er uafhængig af vækstreguleringen. Omvendt vil tidspunktet for pubertetens indtræden påvirke væksten, således at højden bliver mindre ved en tidligere indsættende pubertet (se vækstforstyrrelser).
Også nervesystemets vækst er programmeret. Antallet af kontaktforbindelser (synapser) mellem hjernecellerne indbyrdes og længden af disses udløbere øges kolossalt i de første levemåneder. Udviklingen er afsluttet i toårsalderen og kaldes også hjernens vækstspurtfase. Den er en forudsætning for en senere normal psykisk og motorisk udvikling. Nervesystemets vækst og udvikling er afhængig af de nedarvede egenskaber, fysiologiske forhold og ydre omstændigheder. Er betingelserne ikke gode, kan der opstå blivende forstyrrelser i udviklingen og mangler i nervesystemets funktion.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Børn. Diagram over forholdet mellem børns alder og højde. Den midterste kurve angiver middelværdien; kurverne ovenover og nedenunder angiver grænserne for den normale variation. Som regel vil et barns længdevækst følge en kurve, der løber inden for det grå felt parallelt med de angivne kurver.
Viser 2 af 2 billeder | Tilbage til billedgalleri
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| [+] 299666.801.svg (11.15 kB) Børn. Diagram over forholdet mellem børns alder og højde. Den midterste kurve angiver middelværdien; kurverne ovenover og nedenunder angiver grænserne for den normale variation. Som regel vil et barns længdevækst følge en kurve, der løber inden for det grå felt parallelt med de angivne kurver. | Admin 04/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki