blodprøve

blodprøve, blod udtaget med henblik på at undersøge dets sammensætning; dette kan ske i forbindelse med udredning af sygdomstilfælde, for at bestemme indholdet af lægemidler eller gifte i blodet, for at bestemme alkoholpromillen ved spirituskørsel eller i forskningsøjemed. Mange sygdomme medfører karakterististiske ændringer i blodets sammensætning, og kendskab til disse kan være helt afgørende for, at man kan nå frem til en korrekt diagnose og kontrollere et behandlingsforløb.

Teknikken ved blodprøvetagning afhænger af, hvilken del af blodkarsystemet man ønsker at undersøge: Pulsårer (arterier), blodårer (vener) eller hårkar (kapillærer). Dette afhænger igen af, hvilke stoffer undersøgelsen omfatter, idet blodsammensætningen er forskellig i de tre nævnte områder og påvirkes i forskellig grad ved forskellige sygdomme. Pulsåreblod undersøges fx især ved lungesygdomme for dets indhold af ilt og kuldioxid og dets surhedsgrad (pH), idet lungernes funktion er afgørende for optagelse og udskillelse af disse luftarter. Pulsåreblodet, der umiddelbart før udpumpningen fra hjertet har passeret lungerne, afspejler derfor bedre end veneblod de ændringer, der forårsages af lungelidelser. Blodprøver fra puls- og blodårer kan tages enten direkte gennem en kanyle efter indstik igennem huden eller indirekte gennem et tyndt rør (kateter) af kunststof, der kan være indført i blodkarret, ofte langt fra det sted, hvorfra man tager blodprøven. Denne sidste teknik er særlig anvendt i de tilfælde, hvor man ønsker at tage gentagne, hyppige blodprøver, eller hvor man ønsker at få blod fra et enkelt organ. Blodprøver fra hårkarrene tages ved indstik med en spids skarp kniv (lancet) i en øreflip eller en fingerblomme, hvorved mange små blodkar overskæres, og bloddråber dannes på huden og kan opsamles her.

Af stor betydning for undersøgelsesresultatet er det, at prøven er repræsentativ for den del af blodkarsystemet, hvorfra den tages, og at den ikke forurenes med fremmede stoffer.

Ved visse undersøgelser er det dog nødvendigt at tilsætte kemikalier, fx for at forhindre, at blodprøven koagulerer, eller at blodprøvens sammensætning ændres i tiden, indtil undersøgelsen kan finde sted. Størrelsen af blodprøven afhænger dels af, hvor mange faktorer der skal undersøges for, dels af det udstyr, laboratoriet anvender, fx analyseautomater, og kan variere fra 0,010 ml til mere end 10 ml.