Viagra®, handelsnavn for lægemidlet Sildenafil, der anvendes til behandling af impotens.
Virkningen skyldes hæmning af nedbrydningen af et enzym, som aktiveres af nitrogenoxid (se nitrogenoxider (fysiologi)). Dette medfører en ca. timelang udvidelse af blodkarrene og deraf følgende forøget blodtilstrømning til penis, der dog kun indtræder ved samtidig seksuel stimulation.
Patienter med angina pectoris, der medfører behandling med nitroglycerin, bør ikke anvende Viagra pga. risiko for alvorlige bivirkninger udløst af blodtryksfald.
| Ordet viagra kommer af sanskrit vyāghra 'tiger'. |
Viagra, der blev bragt på markedet af den amerikanske medicinalkoncern Pfizer Inc. i 1998, er et af de bedst sælgende lægemidler nogensinde.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki