antabus

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

antabus, disulfiram, lægemiddel til behandling af alkoholisme. Antabus hæmmer videreomdannelsen af acetaldehyd, der dannes ud fra alkohol. Ophobning af acetaldehyd er årsag til alkohol-antabus-reaktionen, der under antabusbehandling indtræder efter indtagelse af selv små mængder alkohol: kraftig rødme af huden, varmefølelse, hjertebanken, hovedpine og efter større mængder alkohol også åndenød, opkastninger og blodtryksfald samt eventuelt kredsløbssvigt. Reaktionen indtræder ca. 10 minutter efter alkoholindtagelsen og kan vare flere timer. Alkohol-antabus-reaktionen kan ses i op til 14 dage efter sidste antabusindtagelse. Antabus er i sig selv næsten uden giftvirkninger; ved overdosering kan ses svimmelhed, søvnighed og forbigående forvirring.

Ordet antabus er en sammentrækning af anti- og latin abusus 'misbrug'.

Antabus blev fremstillet allerede i 1881, men alkohol-antabus-reaktionen blev først opdaget 1945 ved selvforsøg af to danske forskere, Jens Hald og Erik Jacobsen. Almindelig dosis af antabus er 400-800 mg to gange om ugen, og behandlingen bør altid ledsages af social støtte og psykoterapi. Det anslås, at mindst 30.000 personer årligt behandles i Danmark.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
10/07/2011
Uffe Rasmussen
09/07/2011
Redaktionen
18/05/2011
Ekspert
Milm
Oprindelig forfatter
JPKa
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki