hæmatokrit

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

hæmatokrit, (af hæmato- og gr. krinein 'udskille, udvælge'), den brøkdel af blodets volumen, der udgøres af røde blodlegemer. Bestemmes ved indeslutning af et lille blodvolumen i et snævert glasrør, et hæmatokritrør. Efter hård centrifugering aflæses hæmatokritten direkte som den del af rørets længde, der udfyldes af de sammenpakkede blodlegemer. Hæmatokrittallet kan variere meget, hos kvinder fx fra 35 til 47, hos mænd fra 40 til 52. Måling af hæmatokrittallet benyttes bl.a. ved karakterisering af visse former for anæmi (blodmangel, se også blodprocent). Hæmatokrittallet øges under længerevarende ophold i iltfattig luft (fx i store højder), men ikke af konditionstræning. Øget hæmatokrittal kan derfor være tegn på brug af dopingmidler, især epo (se erythropoietin), der øger mængden af røde blodlegemer og dermed ilttilførslen til kroppens celler; i cykelsport opereres således med en øvre grænse for hæmatokrit på 50. Stærkt forhøjet hæmatokrittal, fx over 55, kan være sundhedsskadeligt, da blodet bliver mere tyktflydende, og risikoen for blodpropper øges. Se blod.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
31/01/2009
Oprindelig forfatter
JøMad
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki