skæleksem

skæleksem, dermatitis seborrhoica, almindelig hudsygdom hos spædbørn og voksne. Mange spædbørn udvikler i varierende grad inden for de første leveuger rødme og gullige, fedtede småskæl i hårbunden (arp), bag ørene, i øjenbryn og hudfolder; det svinder i løbet af de første levemåneder. Hos voksne optræder eksemet hyppigst hos mænd og viser sig som let kløende rødme med gullige, fedtede skæl i hårbunden (se hårsygdomme), centralt i ansigtet og midt på brystet, især om vinteren, idet solbadning medfører bedring. Hvis skældannelsen er massiv, kan det dreje sig om psoriasis. Lokalisationen i områder, hvor talgkirtlerne er talrige, støtter antagelsen af, at ændringer i hudens fedtstoffer er en medvirkende årsag. Hos spæde kan dette skyldes forbigående påvirkning af moderens hormoner under svangerskabet; hos voksne er det især mandligt kønshormon, der spiller ind. Immunologiske reaktioner mod gærsvampen Pityrosporum ovale, der især lever på fedtet hud, synes at være den væsentligste faktor, og behandling af svampeinfektionen bedrer eksemet. Lægemidler indeholdende syntetiske binyrebarkhormoner kan også hjælpe. Se også seborré.