tatovering

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
En tatovør i arbejde.

En tatovør i arbejde.

tatovering, varig tegning på huden enten som priktatovering fremkaldt ved indføring af farvede partikler i læderhuden, hvor de forbliver, eller som artatovering (skarifikation) ved indridsning af mønstre, der gnides med fx aske, hvorved der dannes ophøjede, blivende ar (se keloid). Utilsigtet tatovering med asfalt kan ske efter fald og hudafskrabning.

Teknik og risiko

Nutidens professionelle tatovører foretager opstregning af motivet, hvorefter farven prikkes ind igennem overhuden vha. nåle i en eldreven, håndført maskine, der overfører farven med hvert prik. De mest anvendte farvestoffer har været tusch og metalsalte af fx kviksølv (rød), chrom (grøn), cadmium (gul) og cobalt (blå), der i stigende grad erstattes af ikke-metalliske farver. Pigmentet optages ved fagocytose af makrofager i læderhuden, hvor det forbliver; farven bleges med årene, og konturerne udviskes.

Der kan fremkomme kløe og hævelse, fx i røde partier ved udvikling af kviksølvallergi. Smitte med bl.a. leverbetændelse kan ske ved anvendelse af urent værktøj.

Ordet tatovering er afledt af eng. tattoo efter tahitisk tatau.

I Danmark har det siden 1966 været forbudt at tatovere i hoved, på hals eller hænder samt på unge under 18 år.

New Zealands indfødte høvding med tatoveret ansigt. Kilde: Scribner Magazine, trykt i 1870.

Udbredelse og historie

Tatovering har oftest et dekorativt formål, men kan i nogle kulturer forbindes med en magisk kraft, markere status eller tilhørsforhold til en gruppe, fx i afrikanske stammer og 1900-t.s rockergrupper. Farvetatoveringer er fundet på 4000 år gamle egyptiske mumier, på moselig fra bronzealderen, og de omtales af antikkens forfattere i relation til flere stammefolk.

Nord- og sydamerikanske indianere var ofte tatoveret i ansigtet og på kroppen. En raffineret tatoveringskunst udvikledes i Polynesien og hos maorierne på New Zealand i form af geometriske, slyngede ansigtstatoveringer. Nutidige ornamentagtige tatoveringer kendes fra Filippinerne. Tradition for helkropstatoveringer i mange farver er udviklet i Japan. Efter kristendommens indførelse i Europa blev tatovering forbudt, men fortsatte bl.a. i Polynesien, hvor kunsten blev genopdaget af James Cook på ekspeditionen til Tahiti 1769.

Maori med tatovering, fra en udstilling i Holland, Leiden 2010.

Maori med tatovering, fra en udstilling i Holland, Leiden 2010.

Tatovører etablerede sig i mange havnebyer med særlig appel til søfolk med maritime, patriotiske, religiøse eller romantiske motiver. Dekorativ tatovering har siden slutningen af 1900-t. fået en vis renæssance hos begge køn, nu ofte med vikingetidsinspireret, slynget ornamentik, se kropsudsmykning.

Fjernelse af tatoveringer

Det er muligt at fjerne tatoveringer med laserbehandling.

Læs også om tatovering i Symbolleksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

New Zealands indfødte høvding med tatoveret ansigt. Kilde: Scribner Magazine, trykt i 1870.

© Dette billede må du ...

Maori med tatovering, fra en udstilling i Holland, Leiden 2010.

Viser 3 af 3 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
10/08/2012
Bodil Hammer
18/11/2011
Redaktionen
08/07/2011
Oprindelig forfatter
FBr
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki