Sergej Korsakov (1854-1900) fotograferet i 1885. Foto: Hans Christophersen
Sergej Korsakov, 1854-1900, russisk psykiater, der 1892-1900 var professor ved universitetet i Moskva og direktør for dets nyoprettede psykiatriske klinik. Han beskrev 1887 en kronisk hjernesygdom med demens og bevægelsesforstyrrelser (ataksi), der bl.a. kan optræde ved kronisk alkoholisme. Patienter, der lider af Korsakovs syndrom, udfylder huller i hukommelsen med fantasioplevelser (konfabulationer). Efter at det er blevet klart, at sygdommen ofte forudgås af Wernickes syndrom (se Carl Wernicke), og at de begge skyldes mangel på B1-vitamin (thiamin), sammenfattes de to syndromer i Wernicke-Korsakovs syndrom.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki