- Forsiden
- …
- Sundhedsvidenskab
- Medicinske billedteknikker
- gammakamera (Du er her)
gammakamera
- Verificeret
- Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Indholdsfortegnelse
© Thorkild Jensen/Amtssygehuset, glostrup
Gammakamera. Under en scanning ligger patienten inde i det store tromleformede stativ (gantry). På indersiden af tromlens væg sidder to detektorhoveder, der kan forskydes i forhold til hinanden. Her er de anbragt vinkelret på hinanden ud for patientens venstre side; de kan også indstilles over for hinanden lige over og under patienten. Under en scanning bevæges hovederne på langs af undersøgelseslejet, hvorved et billede af hele kroppen fremstilles. Under en SPECT-scanning roterer de omkring patienten, således at der opnås en tomografisk optagelse. Denne varer 10-20 minutter, hvorunder patienten skal ligge helt roligt, men i øvrigt ikke mærker noget ubehag.
gammakamera, billeddannende udstyr, som anvendes til scintigrafi, hvorved fordelingen af et indgivet radioaktivt lægemiddel i en patient afbildes ved at opfange gammastråler fra patienten. Gammakameraet er et stort og kostbart apparatur, der består af et hoved (evt. flere hoveder) med en scintillationsdetektor placeret på et stativ, en kollimator og en computer med billedskærm.
Scintillationsdetektoren, som oftest er cirkulær, ca. 50 cm lang og 6-9 mm tyk, består af en natriumjodidkrystal, der under påvirkning af gammastråling udsender lysglimt, som opfanges af fotomultiplikatorer. Hovedet er ophængt i et stativ (gantry), der tillader præcis og stabil indstilling samt programmerede bevægelser med henblik på tomografi, som indgår i både SPECT- og PET-scanning. Mellem scintillationsdetektoren og patienten sidder kollimatoren, der oftest består af bly. Den er forsynet med flere tusinde, tætsiddende parallelle kanaler, hvorigennem strålerne kan passere, således at hvert punkt i scintillationsdetektoren kun opfanger stråler fra et afgrænset, lille område. I computeren bearbejdes måleresultaterne med henblik på udskrift af data i form af tal eller som billeder på billedskærmen eller på en fotografisk film.
Et gammakameras kvalitet beskrives bl.a. ved evnen til at adskille punkter i det undersøgte organ (opløsningsevnen), som normalt er ca. 3 mm ved kollimatoren og ca. 10 mm midt inde i patienten. Billedskarpheden er langt mindre end ved røntgenundersøgelse; til gengæld kan scintigrafi give oplysninger om det afbildede organs funktion, ofte i kvantitativ form. I visse gammakameraer til brug ved fx PET-scanning indeholder detektoren flere krystaller, hvorved fx hjernens blodgennemstrømning kan måles. Det første gammakamera blev fremstillet i 1958.
Find bøger
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Billeder
Gammakamera. Billeder fremstillet ved scanning af hele knoglesystemet (knoglescintigrammer) hhv. forfra og bagfra efter indgivelse af et radioaktivt lægemiddel to timer før scanningen. Der ses særlig udtalt optagelse af stoffet i venstre skulder, lænderyggen og flere steder i bækkenet. Billedet er taget af en patient med brystkræft. Forandringerne i skelettet sandsynliggør, at patientens kræftsygdom har bredt sig med dattersvulster (metastaser) i knoglerne.
Gammakamera. Diagram af hovedet i et gammakamera. Gammastråler, hvis retning er parallel med kollimatorens kanaler, kan passere disse, mens alle andre bremses af kanalernes vægge. I krystallen fanges gammafotonerne, og den frigjorte energi omdannes til lysglimt, der ved hjælp af en lysleder opfanges af fotomultiplikatorrørene. I disse omdannes lysenergien til elektriske impulser og forstærkes. Impulserne sorteres efter energi, hvorved lavenergetisk, spredt stråling, som medfører sløret billeddannelse, kan frasorteres. Samtidig korrigeres for systemfejl i billeddannelsen. De accepterede impulser videresendes til en computer, som sikrer korrekt anbringelse i billedfeltet og foretager den videre bearbejdelse af de indkomne billeddata.
Gammakamera. Under en scanning ligger patienten inde i det store tromleformede stativ (gantry). På indersiden af tromlens væg sidder to detektorhoveder, der kan forskydes i forhold til hinanden. Her er de anbragt vinkelret på hinanden ud for patientens venstre side; de kan også indstilles over for hinanden lige over og under patienten. Under en scanning bevæges hovederne på langs af undersøgelseslejet, hvorved et billede af hele kroppen fremstilles. Under en SPECT-scanning roterer de omkring patienten, således at der opnås en tomografisk optagelse. Denne varer 10-20 minutter, hvorunder patienten skal ligge helt roligt, men i øvrigt ikke mærker noget ubehag.
Viser 3 af 3 billeder
Filer
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| [+] 335738.801.svg (25.58 kB) Gammakamera. Diagram af hovedet i et gammakamera. Gammastråler, hvis retning er parallel med kollimatorens kanaler, kan passere disse, mens alle andre bremses af kanalernes vægge. I krystallen fanges gammafotonerne, og den frigjorte energi omdannes til lysglimt, der ved hjælp af en lysleder opfanges af fotomultiplikatorrørene. I disse omdannes lysenergien til elektriske impulser og forstærkes. Impulserne sorteres efter energi, hvorved lavenergetisk, spredt stråling, som medfører sløret billeddannelse, kan frasorteres. Samtidig korrigeres for systemfejl i billeddannelsen. De accepterede impulser videresendes til en computer, som sikrer korrekt anbringelse i billedfeltet og foretager den videre bearbejdelse af de indkomne billeddata. | Admin 05/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
Om artiklen
- Seneste forfatter
-
Redaktionen
05/02/2009 - Oprindelig forfatter
-
HD-P
30/01/2009
- Læst 4108 gange
- Redigeret 4 gange
- Kommenteret 0 gange
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki