røntgenundersøgelse (Røntgengennemlysning)

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Et andet princip til røntgenundersøgelse, der var særlig populært i røntgendiagnostikkens barndom, er den såkaldte gennemlysning, hvorunder lægen under kontinuerlig røntgenstråling direkte iagttager det "levende" skyggebillede på en gennemsigtig fluorescensskærm af blyglas. Gennemlysning anvendes ofte i forbindelse med almindelig røntgenundersøgelse, men nu mest som orientering for at sikre optagelsen af det fotografiske røntgenbillede på det rette tidspunkt og i den bedst mulige retning. Gennemlysning spiller desuden en vigtig rolle som vejledning i forbindelse med visse indgreb til diagnose eller behandling (interventionel radiologi), fx hjertekateterisation, udtagning af vævsprøver (biopsi) fra en svulst, udtømning af en væskeansamling eller ballonudvidelsesbehandling af en forsnævret pulsåre.

Siden 1960'erne er der anvendt elektroniske billedforstærkere, som giver et gennemlysningsbillede, der kan være op til 20.000 gange så lysstærkt som billedet på fluorescensskærmen og derfor muliggør gennemlysning ved meget lav strålingsstyrke. Billedet betragtes via en videokæde, hvor videokameraet er koblet direkte på billedforstærkerens udgangsskærm, men systemet anvendes også til fotografiske optagelser, idet udgangsskærmens billede med en spejlanordning dirigeres til et specialkamera til optagelse af enkeltbilleder eller kinofilm.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
05/02/2009
Oprindelig forfatter
TMyg
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki