mælk (Konsummælk)

© John Fowlie/Mejeriforeningen

Mælk. Så snart letmælken blev introduceret i 1973 i forbindelse med Danmarks indtræden i EF, blev den populær hos mange forbrugere, og siden 1984 har salget af letmælk oversteget salget af sødmælk, så letmælk nu er langt den mest foretrukne mælketype. Midt i 1990'erne kulminerede forbruget af letmælk, og samtidig begyndte forbruget af skummetmælk at stige. Den økologiske produktion af komælk udgjorde i 1997 ca. 3% af den samlede danske mælkeproduktion.

Holdbarheden af rå mælk er nogle få dage, og mælken underkastes derfor forskellige processer for at minimere bakterieindholdet og bedre holdbarheden, inden den når forbrugeren, se mejeriteknologi og pasteurisering.

Af den rå mælk, der har et fedtindhold på 3-7%, kan fremstilles mælk med forskelligt fedtindhold. Mest udbredt er sødmælk med min. 3,5% fedt, letmælk med 1,5-1,8% fedt, minimælk med 0,5% fedt og skummetmælk med maks. 0,3% fedt. Ved centrifugering af den rå mælk deles denne i fløde og skummetmælk, hvorefter fløden kan benyttes til konsum eller til fremstilling af smør. Kun traditionel smørfremstilling i kærne af syrnet fløde giver biproduktet gammeldags kærnemælk med 0,3-1,0% fedt; da den mest anvendte, kontinuerlige smørfremstilling ikke giver en drikbar kærnemælk, fremstilles kærnemælk fortrinsvis af syrnet skummetmælk. Af sødmælken kan også fremstilles ost samt forskellige surmælksprodukter. Ved syrning af mælk omdannes mælkesukker til mælkesyre, og surmælksprodukter som fx yoghurt tåles derfor af personer, som er disponerede for mælkesukkersygdom.

Mælk og mælkeprodukter anvendes udbredt i tilberedning af supper, saucer, cremer og is.