Florence Nightingale

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Florence Nightingale, 12.5.1820-13.8.1910, britisk sygeplejerske, grundlægger af den moderne, professionelle sygepleje og kendt som The Lady of the Lamp. I 1851 opholdt hun sig på en diakonskole i Tyskland, som allerede da kunne tilbyde sygeplejerskeuddannelse.

Under Krimkrigen blev Florence Nightingale i 1854 opfordret af det britiske krigsministerium til sammen med 38 unge kvinder at påtage sig plejen af de sårede britiske soldater i Skutari (Üsküdar) nær Istanbul. De sanitære forhold var elendige, men gennem en systematisk brug af renlighed, regelmæssighed, ro, rigtig kost og adspredelse lykkedes det for Florence Nightingale at øge overlevelsesraten ganske betydeligt, samtidig med at de sårede soldater hurtigere blev raske. Hver aften gik hun stuegang med sin lampe.

Ved hjemkomsten havde man i England samlet økonomiske midler, så hun i 1860 kunne åbne The Nightingale School for Nurses ved St. Thomas Hospital i London. Dens uddannelsesprogram er beskrevet i Notes on Nursing (1858) og har stadig indflydelse på nutidens sygepleje.

Florence Nightingales begavelse, organisationstalent og personlige venskab med datidens indflydelsesrige mænd gjorde, at hun fik betydelig indflydelse ikke alene på sygeplejeuddannelsen, men også på forbedringer af det britiske sundhedsvæsen i sidste halvdel af 1800-t. '

Hendes indsats blev hædret ved, at tipundsedlen i perioden 1975-1994 ikke alene bar hendes portræt, men også viste hende gående med sin berømte lampe. På Waterloo Place i London findes en statue af hende, og hendes bolig Claydon House er indrettet til museum for hende.

 


 

Kommentarer

Viser 1-1 af 1

  • Klogane skriver: 13/05/2009

    Navnet Florence Nightingale er blevet synonymt med selvopofrelse; given afkald på selv at stifte familie for at hellige sig andres ve og vel. Hvor stammer den opfattelse fra? Den side af personen F.N. fremgår ikke af artiklen.

Viser 1-1 af 1

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
16/04/2012
Ove Hermansen
13/08/2009
Redaktionen
13/08/2009
Oprindelig forfatter
ALSL
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki