Nielsen, Nielsen & Nielsen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Nielsen Nielsen & Nielsen. Villa Malberg i Århus er bygget af Nielsen, Nielsen & Nielsen i 1989. Udformningen af enfamilieshuset har som udgangspunkt overtaget den traditionelle villas kompakte form, der ikke desto mindre brydes op i sammenstødet med de øvrige bygningsdele. Formbehandlingen er påvirket af en af de førende amerikanske arkitekter Frank O. Gehrys kollisions-arkitektur.

Nielsen, Nielsen & Nielsen, 3×Nielsen, 3XN, dansk tegnestue-fællesskab, etableret i 1986 af tre aarhusianske arkitekter med fornavnene Lars Frank (f. 1951), Kim Herforth (f. 1954) og Hans Peter Svendler (f. 1954). Sidstnævnte forlod tegnestuen 1994, førstnævnte i 2003, mens andre er kommet til som partnere. En sikker formsans og viljen til nytænkning gav 3×Nielsen en central plads i 1980'ernes arkitekturdebat, hvor de blev repræsentanter for en moderat postmodernisme, der fastholdt elementer fra funktionalismen. I 1990'ernes bygningsværker ses en mere rendyrket udvikling med rødder i såvel dansk som international senfunktionalisme. Kim Herforth Nielsen modtog C.F. Hansen Medaljen i 2009.

Tegnestuen har vundet en lang række konkurrencer, både i Danmark og i udlandet. Blandt de opførte værker er kongres- og kulturcenter (1990-91) samt retsbygning (1991-92) i Holstebro, Arkitekternes Hus i København (1995-96), Nordsømuseets Oceanarium i Hirtshals (1998) og den danske ambassade i Berlin (1997-99). Det nye center for moderne musik i Amsterdam, Muziekgebouw aan't Ij (1997-2005), slog for alvor tegnestuens ry i udlandet fast, ligesom finansieringsvirksomheden FIHs hovedsæde på Langelinie i København (2002) gjorde sig bemærket blandt havneområdets mange nybyggerier.

I Helsinki opførtes 2004-06 det mere end 100 m høje boligtårn Vousaari Tower, i 2006 åbnede den renoverede og udbyggede koncertsal i Tivoli og i 2007 Ørestad Gymnasium på Amager og Alsion i Sønderborg, der huser Syddansk Universitet, Forskerpark Syd, en koncertsal m.m. Det prisbelønnede hovedsæde for Middelfart Sparekasse i Middelfart blev indviet i 2010, og Liverpools nye byhistoriske museum, det skulpturelt udformede Museum of Liverpool, åbnede i 2011. Samme år stod hotellet Bella Sky Comwell på Amager med de skråtstillede bygningskroppe færdigt.

Danmarks Akvarium. 3XN's vinderforslag til udformning af Den Blå Planet.

En ny bygning til Danmarks Akvarium, kaldet Den Blå Planet, opførtes 2010-13 på Amager. Bygningen er placeret ud til Øresund og er Nordeuropas største akvarium med plads til over 20.000 fisk og havdyr. Udformningen med krumme bygningselementer, dækket af blanke aluminiumsflader, er af høj kompleksitet, inspireret af vandets hvirvelstrømme.

3XN's hjemmeside


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Nielsen Nielsen & Nielsen. Arkitekternes Hus i Strandgade, København, blev udskrevet i konkurrence maj 1994. Nielsen, Nielsen & Nielsen vandt med denne bygning, hvis glasfacade mod havnen spejler bygningerne på den anden side. Bygningen blev indviet i efteråret 1996.

© Dette billede må du ...

Nielsen Nielsen & Nielsen. Villa Malberg i Århus er bygget af Nielsen, Nielsen & Nielsen i 1989. Udformningen af enfamilieshuset har som udgangspunkt overtaget den traditionelle villas kompakte form, der ikke desto mindre brydes op i sammenstødet med de øvrige bygningsdele. Formbehandlingen er påvirket af en af de førende amerikanske arkitekter Frank O. Gehrys kollisions-arkitektur.

Viser 2 af 2 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
12/04/2013
PKN
12/04/2013
Redaktionen
22/03/2013
Oprindelige forfattere
A-LSo
01/02/2009
EBuc
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki