Grækenland - arkitektur

© Polfoto/Paul McFegan

Akropolis i Athen med Parthenontemplet.

Perioden fra 300- til 500-t. var præget af overgangen fra senantik til oldkristen arkitektur. Templerne blev lukket og efter kejser Theodosius 2.s dekret i 435 indrettet til kristen kultbrug; således indviedes Parthenontemplet på Athens Akropolis i 500-t. til kirke.

Samtidig iværksattes et kirkebyggeri, som fra 400-t. fik et anseeligt omfang, især af flerskibede basilikaer med forhal og tværskib; af storslået omfang var Sankt Demetrios-basilikaen i Thessaloniki (genrejst efter en brand i 1917).

Fundet af en synagoge nær en basilika på øen Ægina antyder, at også den jødiske diaspora har haft en arkitektur. Under kejser Justinian 1. (527-65) indledtes atter et energisk kirkebyggeri, kendetegnet ved anvendelse af centralplaner og kupler. Den ny plantype nåede også ud til de græske provinser, fx den delvist bevarede Sankt Titus-basilika (500-t.) i Gortys på Kreta.

Mens den tidlige byzantinske periode. i 400-500-t. var en blomstringstid, var de to følgende århundreder en nedgangstid. Ustabile politiske forhold, arabernes erobring af Kreta i 823, store jordskælv og ikonoklasmen 726-843 medførte, at et anseeligt antal bygninger ødelagdes, og lidet blev nybygget.

Den mellembyzantinske periode i 800-1100-t. prægedes af en ny dynamik, bl.a. klosterbyggerier på Athos, fx Store Lavra fra 1000-t. Periodens brug af mønstermuring, fx sav- og tandsnitfriser, er bevaret i Athens små bykirker, men også i provinserne, fx kirkerne i Kastoria. Af den civile arkitektur er kun arkæologiske spor bevaret, og de er vanskelige at udskille fra levn af ældre perioders bygninger. Borgerhuse med fire længer omkring et atrium er påvist i Athen. Fra den palæologiske renæssance i 1200-1400-t. stammer klosterbyggerierne i Meteora og Mistra. Se også Det Byzantinske Rige (arkitektur).

Fra tyrkervældet er der foruden en lang række moskéer bevaret en rig landsbyarkitektur, fx bjergbyerne i Zagoriaområdet i Pindosbjergene, hvoraf mange er 500 år gamle. Efter frihedskrigen i 1820'erne spillede Athen en hovedrolle i moderne græsk arkitektur, der blev præget af mange udenlandske arkitekter. Der rejstes bygninger i senempire og i neobyzantinsk stil, og de danske arkitekter Christian og Theophilus Hansen bidrog hertil med bl.a. universitetet, akademiet og nationalbiblioteket. Også i 1900-t. har udenlandske arkitekter, fx Walter Gropius og Eero Saarinen, præget Athen i vekselvirkning med græske arkitekter som Petrus Vassiliadis, Konstantinos Doxiadis, Thymios Papagiannis og Ioannis Travlos.

Dimitris Antonakakis (f. 1933) og hans kone, Suzanna (f. 1935), repræsenterer en ny-regionalisme, der bl.a. kommer til udtryk i Det Arkæologiske Museum på Chios, Pinakoteket i Athen og flere byggerier på Kreta.

Læs mere om Grækenland.