Absalons Gård, ejendom på hjørnet af Strøget og Rådhuspladsen i København, opført som Hotel Bristol 1901-02 af arkitekten Vilhelm Fischer (1868-1914) for tømrermester Hans Nielsen. Hotellet med de 100 værelser, svungne gavle og et 50 m højt tårn med kuppelformet, kobberbeklædt spir var ved opførelsen byens mest moderne og luksuriøse. Stueetagen er bygget af kløvet granit, de øvrige facader af håndstrøgne, røde mursten med rig anvendelse af kunstig sandsten, mens taget er dækket af sortglaserede teglsten. Bygningen blev i 1903 præmieret af Københavns Kommune.
Hotel Bristol lukkede i 1917, indbo og løsøre blev bortauktioneret, og bygningen blev købt af Forsikringsaktieselskabet Absalon, der navngav den Absalons Gaard og omdannede den til kontorejendom.
Ved siden af Rådhuset og Palace Hotel står Absalons Gård som en af Rådhuspladsens mest markante bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet.
Viser 1-1 af 1
Det siger sig selv at hotellet har huset en mængde "kendisser" især under tronskifterne i 1906 0g 1912. Det har også dannet baggrund for en tragisk hændelse, idet den verdensberømte danske filmskuespiller, VALDEMAR PSILANDER ( 1884-1917) blev fundet død på sit værelse i en alder af kun 33 år.
Viser 1-1 af 1
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki