Anton Rosens Palace Hotel - eller Paladshotellet, som det oprindelig hed - på Rådhuspladsen i København er et hovedværk inden for dansk jugendstil. Ud over bygningen med det svungne indgangsparti og det høje slanke tårn stod Rosen også for det oprindelige interiør og møbleringen. Fotografi fra 1995.
Palace Hotel, oprindeligt Paladshotellet, hotelejendom på Rådhuspladsen i København, opført 1907-10 af arkitekten Anton Rosen for slagtermester Anders Jensen (1861-1940). Bygningen er et markant eksempel på arkitektens bearbejdelse af inspirationen fra jugendstilen. Med sine oprindelig 165 værelser i fem etager står den i røde mursten på en granitsokkel og med detaljer i sandsten; det slanke, 65 m høje tårn med kobberklædt spir er smykket med fire mosaikker af Johannes Kragh, forestillende døgnets fire tider.
Bygningsfløjen mod Mikkel Bryggers Gade med sin velartikulerede, asymmetrisk opbyggede facade rummede oprindelig en koncertsal, der senere blev ombygget til biografen Grand Teatret.
Anton Rosen tegnede tillige det oprindelige inventar, som dog senere er udskiftet. Hotellet har 2003-08 gennemgået en omfattende restaurering og står ved siden af Københavns Rådhus som en af Rådhuspladsens mest markante bygninger.
Viser 1-1 af 1
En senere ejer ( 1964) var fru Lilian von Kauffmann, født Salomonsen, der en overgang selv boede på hotellet og forestod den daglige drift.
Viser 1-1 af 1
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki