Eufronios

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Eufronios. Vinkumme, en såkaldt volutkrater, med rødfigursmaleri, fundet i Arezzo, Italien; ca. 510 f.Kr. Museo Nazionale Archeologico, Arezzo. Den 60 cm høje krater er tilskrevet Eufronios. I det store figurfelt ses de græske helte Herakles (i midten) og Telamon (tv.) i kamp med amazonerne. Frisen på halsen viser nogle drikkebrødres sviretur gennem byen.

Eufronios, græsk vasemaler og pottemager, virksom i Athen ca. 520-500, som pottemager 500-470 f.Kr.; begge aktiviteter er bevidnet gennem kunstnersignaturer. Som maler udmærkede Eufronios sig som en af dem, der tidligst fuldt ud forstod rødfigursteknikkens muligheder. Hans figurer er dramatisk bevægede i markerede positioner, rige på anatomiske detaljer og ofte med legemsdele (og genstande) gengivet i kraftig forkortning. Selv de største karformer, fx krateren, synes undertiden for små til hans monumentale fremstillinger, ofte af et originalt behandlet mytisk indhold, fx Herakles i kamp med kæmpen Antaios. Som pottemager fortsatte han i den store stil og drejede drikkeskåle op i et format, som må betegnes som overordentlig dristigt pottemagerarbejde.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Eufronios. Vinkumme, en såkaldt volutkrater, med rødfigursmaleri, fundet i Arezzo, Italien; ca. 510 f.Kr. Museo Nazionale Archeologico, Arezzo. Den 60 cm høje krater er tilskrevet Eufronios. I det store figurfelt ses de græske helte Herakles (i midten) og Telamon (tv.) i kamp med amazonerne. Frisen på halsen viser nogle drikkebrødres sviretur gennem byen.

Viser 1 af 1 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
15/10/2009
Ekspert
HRJ
Oprindelig forfatter
TMel
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki