Antonio Canova

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Antonio Canova Amor og Psyche; marmor, 1786-93; Louvre. Nyklassicismens anden store billedhugger, Bertel Thorvaldsen, har også tolket dette motiv.

Antonio Canova, 1757-1822, italiensk billedhugger. Canova havde 1774-79 eget værksted i Venezia, hvor hans stil allerede udskilte sig fra den herskende rokoko. Hans betydeligste værk fra Veneziatiden er figurgruppen Daidalos og Ikaros (1777-79, Museo Correr, Venezia). Da han i 1779 bosatte sig i Rom, kom hans nyklassicisme snart til fuld udfoldelse. Den daglige omgang med de antikke monumenter og det stimulerende internationale kunstnermiljø, hvis udøvere søgte i én og samme retning, gav ham de impulser, der sammen med hans sjældne tekniske færdigheder en tid gjorde ham til Europas førende billedhugger. Denne position måtte han dog snart dele med Thorvaldsen. I skildringen af figurerne fra den græske mytologi fulgte Canova teoretikeren J.J. Winckelmanns tese om ædel enfold og stille storhed, og han blev en af foregangsmændene i den nye stil. Han arbejdede næsten udelukkende med marmor. Apollo, der kroner sig med laurbær (1780, privat eje) var et resultat af hans store beundring for maleren A.R. Mengs og indbragte ham bestilling på to pavelige gravmæler over Clemens 13. (1787-91, Peterskirken) og Clemens 14. (1783-87, SS. Apostoli, Rom). Af de mere intime værker kan fremhæves Amor og Psyche (1786-93, Louvre, Paris), hvor sanselighed og ynde forenes i en fejende flot linjerytme og en stor åbenhed i kompositionen. Den mondæne elegance holdt sit indtog med portrættet af Napoleons søster Paolina Borghese som den sejrende Venus (1804-08, Galleria Borghese, Rom), der udstråler en lettere distanceret, erotisk sødme. Livfuld bevægelighed i den nøgne kvindeskildring opnåede Canova i De tre gratier (1812-16, Eremitagen, Sankt Petersborg). Helfigursportrættet af Napoleon som den fredbringende Mars (1803-06, Apsley House, London) er en pastiche på romerske kejserstatuer i en guddoms klædning. Canova var ligesom Thorvaldsen en søgt portrættør, der huggede adskillige af tidens fremtrædende personer i marmor. Han udførte også talrige gravmæler; i det monumentale mindesmærke over Maria Christina af Østrig (1795-1805, Augustinerkirche, Wien) bevæger de sørgende sig mod indgangen til et pyramideformet gravkammer. Et museum for Canova findes i hans fødeby Possagno ved Treviso.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Antonio Canova Amor og Psyche; marmor, 1786-93; Louvre. Nyklassicismens anden store billedhugger, Bertel Thorvaldsen, har også tolket dette motiv.

© Dette billede må du ...

Antonio Canova Amor og Psyche; marmor, 1786-93; Louvre. Nyklassicismens anden store billedhugger, Bertel Thorvaldsen, har også tolket dette motiv.

Viser 2 af 2 billeder | Tilbage til billedgalleri

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
26/11/2009
Oprindelig forfatter
Munk
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki