Bertel Thorvaldsen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Bertel Thorvaldsen med et udkast til et relief, fotograferet i København formentlig 1843 af den parisiske forretningsmand Aymard-Charles-Théodore Neubourg. Det var endnu så nyt et fænomen at blive trukket af, at Thorvaldsen for en sikkerheds skyld laver det ondtafværgende horntegn med hånden. Daguerreotypiet, der findes på Thorvaldsens Museum, er det ældste kendte portrætfotografi i Norden. Her vises en affotografering af originalen, hvor motivet ligesom på denne fremtræder spejlvendt.

Bertel Thorvaldsen, Bertel (Albert, Alberto) Thorvaldsen, 19.11.1770-24.3.1844, dansk billedhugger. Hans islandskfødte far, Gotskalk Thorvaldsen (Þorvaldsson, 1740-1806) arbejdede som billedskærer i København.

Bertel Thorvaldsen kom allerede i 1781 på Kunstakademiet, hvor han havde Nicolai Abildgaard og Johannes Wiedewelt som lærere og afsluttede uddannelsen 1793 med den store guldmedalje og det dertil knyttede rejsestipendium for relieffet Apostlene Peter og Johannes helbreder en halt foran templets port. I 1794 bidrog han til Nicolai Abildgaards udsmykning af Arveprinsens Palæ (Christian 8.s Palæ) på Amalienborg med statuer af Terpsichore og Euterpe.

Bertel Thorvaldsen rejste 1796 ad søvejen til Italien og ankom til Rom 8.3.1797, den dag, han siden kaldte sin "romerske fødselsdag". Her boede og arbejdede han til 1838, afbrudt af rejser til bl.a. Danmark 1819-20.

I begyndelsen knyttede Thorvaldsen sig til de tyske kunstnere Asmus Jacob Carstens og Joseph Anton Koch, og 1802-03 udførte han sit første mesterværk, Jason med det gyldne skind (marmor 1828), for at manifestere sit greb om den nyklassicistiske udtryksform. Han forsøgte her at måle sig med den italienske billedhugger Antonio Canovas Perseus fra 1801 og viste samtidig sit indgående kendskab til antikkens værker, kombineret med studier efter naturen.

I 1807 prøvede han kræfter med en helfigursstatue af Amor og Psyche (marmor 1861 af Georg Christian Freund, se også illustration til Amor og Psyche) atter inspireret af antikke forbilleder. Et kvindeligt modstykke til Jason er Venus med det gyldne æble (1813-16, marmor 1828). Denne type mytologiske helfigursfremstillinger nåede sin kulmination i De tre gratier og Amor (1817-19, marmor bl.a. 1832).

Bertel Thorvaldsen Venus med det gyldne æble; marmor, 1828. Thorvaldsens Museum. Originalmodellen blev udført 1813-16, og der blev hugget flere marmorskulpturer efter den, også i lille format. Den helt nøgne Venus, der koncentrerer sig om det gyldne æble, hun fik af prins Paris, blev allerede af samtiden betragtet som et mesterværk, og en sammenligning med den italienske billedhugger Antonio Canovas Venus, der delvis skjuler sig bag et klæde, faldt ofte ud til fordel for Thorvaldsens version.

Bertel Thorvaldsen fordybede sig i antikken under bl.a. den danske arkæolog Georg Zoëgas vejledning. Han fandt hurtigt kunder i det kosmopolitiske Rom, ikke mindst blandt tilrejsende fyrster og rigmænd, og hans atelier fik efterhånden en betydelig kapacitet og mange medarbejdere. Det blev også et samlingssted for bl.a. danske kunstnere.

Venskabet med den danske gesandt i Livorno og Napoli, baron Herman Schubart (1756-1832), som han mødte i 1803, gav ham kontakter til såvel danske som italienske og andre udenlandske kredse, og hans ry voksede over hele Europa. Han nød den bayerske kronprins', senere kong Ludvig 1.s, bevågenhed og udførte bl.a. Adonis (1808, marmor bl.a. 1832 i Neue Pinakothek, München).

I 1808 blev Thorvaldsen medlem af San Luca-akademiet i Rom med relieffet A genio lumen (marmor 1828), og i anledning af Napoleons planlagte indtog i Rom fik han med kort varsel bestilling på en 35 m lang relieffrise i gips til et rum i Palazzo del Quirinale forestillende Alexander den Stores indtog i Babylon (1812); senere blev den udført i reduceret udgave i marmor til bl.a. Christiansborg Slot.

I årene 1810-20 spores stærke påvirkninger fra den klassiske græske skulptur, fx helfigursstatuen af Maria Fjodorovna Barjatinskaja (1818, marmor ca. 1819-25 samt flere gravmonumenter, bl.a. over baronesse Jacoba Elisabeth Schubart (1814). I 1815 skabte han nogle af sine bedst kendte relieffer: Kong Priamos af Troja bønfalder Achilleus om sin søn Hectors lig samt de runde Natten og Dagen.

Også den arkaiske stil inspirerede Thorvaldsen, hvilket kom til udtryk i Håbets gudinde (1817, marmor 1829 på Schloss Tegel, Berlin) og i rekonstruktionen af den antikke figurgruppe fra Afaiatemplet på Ægina, udført for Ludvig 1. af Bayern 1816-19 (Glyptothek, München). Et værk med tydelige politisk-nationale overtoner er Schweizerløven, der af Lucas Ahorn 1820-21 blev udhugget i en klippevæg ved Luzern.

Bertel Thorvaldsens næsten 3,5 m høje statue over alteret i Vor Frue Kirke i København (siden 1924 Københavns Domkirke) fremstiller Jesu ord: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matth. 11,28), men sårmærkerne på hænder og fødder viser, at Kristus samtidig skal opfattes som genopstanden, som dødens overmand. Statuen blev modelleret i 1821, udført i marmor 1827-28 og opstillet i 1839 tillige med Thorvaldsens 12 apostelstatuer. Ved indvielsen af Vor Frue Kirke i 1829 var alle 13 statuer opstillet i form af midlertidige gipsmodeller. Thorvaldsens Kristus vandt i 1800-t. og langt ind i 1900-t. stor udbredelse i form af miniatureudgaven, som Den Kgl. Porcelainsfabrik fremstillede i biskuit. Den knælende engel, der holder dåbsfadet, modellerede Thorvaldsen i 1827-28 og fuldendte i marmor i 1833.

Under sit ophold i Danmark 1819-20 fik Bertel Thorvaldsen bestilling på den skulpturelle udsmykning af Vor Frue Kirke i København: helfigursstatuerne af Kristus og de tolv apostle (1821-24) og den knælende Dåbens engel (1827-28); de blev først opstillet i kirken i marmor i 1839. Relieffrisen i kirkens korrunding med Kristi gang til Golgata og Kristi indtog i Jerusalem samt gavlfeltet med Johannes Døberens prædiken blev opsat 1838-40.

Efter sin tilbagekomst til Rom var Thorvaldsen og hans værksted beskæftiget med monumenter over nogle af Europas betydeligste statsmænd og åndspersoner, fx Nikolaus Kopernikus (1822, bronze 1830 i Warszawa) og rytterstatuen af Józef Antoni Poniatowski (1826-27, bronzeversionen fra 1832 blev først opstillet 1923 i Warszawa), pave Pius 7.s gravmæle (1824-30, marmor 1831 i Peterskirken i Rom).

I München står rytterstatuen af kurfyrst Maximilian 1. (1833-35, bronze 1839), i Mainz Johann Gutenberg (1833-34, bronze 1837) og i Stuttgart Friedrich Schiller (1836, bronze 1839).

Thorvaldsen blev tillige berømt for sine portrætbuster af fremtrædende europæere fra A.P. Bernstorff (1797) over Wilhelm von Humboldt (1808), Lord Byron (1817) og fyrst Metternich (1819) til skitserne af Goethe (ca. 1839-40) samt Martin Luther, der stod ufuldendt ved Thorvaldsens død i 1844; et selvportræt er fra 1810. I disse buster forlenes lighed og livfuldhed med en klassisk-idealistisk udtryksfuldhed.

D.C. Bluncks maleri Danske kunstnere på osteriet La Gensola i Trastevere i Rom, blev udført 1836-37. For bordenden til højre sidder Bertel Thorvaldsen, lettere henslængt og som altid midtpunkt og superstar.

Under stor officiel bevågenhed vendte Bertel Thorvaldsen i 1838 hjem til Danmark på fregatten Rota medbringende en omfattende samling af sine værker, der skænkedes til byen København og fik plads på Thorvaldsens Museum. Han blev æresborger i byen og fik atelier og bolig på Charlottenborg.

De fleste af Thorvaldsens sene værker blev udført i et lille atelier ved herregården Nysø, hvor baronesse Christine Stampe (1797-1868) protegerede ham og tilskyndede ham til at udføre Selvportrætstatue stående ved Håbets gudinde (1839, marmor 1859 af H.V. Bissen), der er en personlig kommentar til kunstnerrollen.

Hans sidste monumentalstatue blev Herkules (1843, i bronze ved Christiansborg Slot). Thorvaldsen genså Rom under et ophold 1841-42. Han døde under en forestilling på Det Kongelige Teater og blev begravet i Thorvaldsens Museums gård.

Bertel Thorvaldsens adelsmærke som kunstner var den veludviklede formfornemmelse, sansen for en rytmisk helhed i kompositionen og ikke mindst evnen til at skabe naturlighed i bevægelserne.

Gottlieb Bindesbøll Thorvaldsens Museum i København, opført 1839-48. Vidtløftige planer om en helt ny museumsbygning i græsk stil til Thorvaldsens værker blev afløst af en meget original ombygning af den firefløjede kongelige vogngård ved Christiansborg Slot. Hovedfacaden har fem store portaler i egyptisk stil; de øvrige sider er dekoreret med en frise af Jørgen Sonne, der skildrer Thorvaldsens hjemkomst til København i 1838. Bygningen krones af en bronzefigur af H.V. Bissen.

Sammen med Antonio Canova og Johan Tobias Sergel var Bertel Thorvaldsen nyklassicismens betydeligste billedhugger, og hans indflydelse på dansk skulptur blev dybtgående og langvarig, formidlet bl.a. af eleven og medarbejderen Herman Vilhelm Bissen. Hans skulpturer nåede stor popularitet og udbredelse og blev mangfoldiggjort i mange forskellige størrelser og materialer, især biskuit.

Uden at man nødvendigvis har gjort sig bekendt med ophavspersonens navn og nationalitet, er Thorvaldsens Kristus-fremstilling på den måde blevet den internationalt mest kendte og udbredte skulpturelle udgave af motivet. I 1800-t. fandt den i miniudgave vej til europæiske klunketidshjem og som gravmonument på kirkegårde; mormonerne i Utah, USA har taget den til sig som et logo, der har fulgt denne trosretning på dens missioner til Sydamerika og andre kontinenter.  

Bertel Thorvaldsen blev medlem af en lang række europæiske kunstakademier og selskaber, professor ved Kunstakademiet i København fra 1805, dets direktør 1833-44 og tillige professor ved San Luca-akademiet i Rom fra 1812.

Bemærk: Årstallene ved de omtalte skulpturer gælder de såkaldte originalmodeller i gips, efter hvilke værkerne siden blev hugget i marmor; hvis ikke andet er nævnt, er marmorudgaverne udført af Bertel Thorvaldsen selv og findes ligesom originalmodellerne på Thorvaldsens Museum.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Bertel Thorvaldsens næsten 3,5 m høje statue over alteret i Vor Frue Kirke i København (siden 1924 Københavns Domkirke) fremstiller Jesu ord: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matth. 11,28), men sårmærkerne på hænder og fødder viser, at Kristus samtidig skal opfattes som genopstanden, som dødens overmand. Statuen blev modelleret i 1821, udført i marmor 1827-28 og opstillet i 1839 tillige med Thorvaldsens 12 apostelstatuer. Ved indvielsen af Vor Frue Kirke i 1829 var alle 13 statuer opstillet i form af midlertidige gipsmodeller. Thorvaldsens Kristus vandt i 1800-t. og langt ind i 1900-t. stor udbredelse i form af miniatureudgaven, som Den Kgl. Porcelainsfabrik fremstillede i biskuit. Den knælende engel, der holder dåbsfadet, modellerede Thorvaldsen i 1827-28 og fuldendte i marmor i 1833.

© Dette billede må du ...

Bertel Thorvaldsen. Rytterstatuen af den polske general og frihedshelt Józef Antoni Poniatowski har ført en omskiftelig og dramatisk tilværelse. Poniatowski døde under Napoleons tilbagetrækning efter Slaget ved Leipzig i 1813. En rytterstatue med forbillede i Marcus Aurelius' på Capitol i Rom blev bestilt hos Thorvaldsen i 1817, men først 1826-27 stod originalmodellen klar. Efter støbningen i 1832 tillod den russiske zar imidlertid ikke opstillingen i Warszawa, så statuen blev placeret på et russisk gods. Her stod den, indtil den i 1923 kunne afsløres i Warszawa. Rytterstatuen blev sprængt af tyskerne i 1944, men en ny blev i 1952 skænket af den danske stat og byen København.

© Dette billede må du ...

Bertel Thorvaldsen Venus med det gyldne æble; marmor, 1828. Thorvaldsens Museum. Originalmodellen blev udført 1813-16, og der blev hugget flere marmorskulpturer efter den, også i lille format. Den helt nøgne Venus, der koncentrerer sig om det gyldne æble, hun fik af prins Paris, blev allerede af samtiden betragtet som et mesterværk, og en sammenligning med den italienske billedhugger Antonio Canovas Venus, der delvis skjuler sig bag et klæde, faldt ofte ud til fordel for Thorvaldsens version.

© Dette billede må du ...

Bertel Thorvaldsen med et udkast til et relief, fotograferet i København formentlig 1843 af den parisiske forretningsmand Aymard-Charles-Théodore Neubourg. Det var endnu så nyt et fænomen at blive trukket af, at Thorvaldsen for en sikkerheds skyld laver det ondtafværgende horntegn med hånden. Daguerreotypiet, der findes på Thorvaldsens Museum, er det ældste kendte portrætfotografi i Norden. Her vises en affotografering af originalen, hvor motivet ligesom på denne fremtræder spejlvendt.

Viser 5 af 5 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
18/08/2013
Marie-Louise Hammer
17/08/2013
Redaktionen
17/08/2013
Oprindelig forfatter
GH
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki