| Læs også |
|---|
| • træskæring • buksbom • skulptur Fundet ved søgning på billedskæring |
| Til forsiden |
Claus Berg. Altertavlen i Sankt Knuds Kirke i Odense, udført ca. 1515-25 i udskåret, malet og forgyldt egetræ. Den trefløjede altertavle stod oprindelig i det kongelige gravkor i franciskanernes klosterkirke, Gråbrødrekirken, i Odense. Midterfløjen er bygget op omkring den korsfæstede Jesus på livets træ. Han er omgivet af apostle, bibelske og kirkehistoriske personer, og ved hans fødder ses Frans af Assisi, Franciskanerordenens stifter. Øverst bliver Maria kronet som Himlens dronning af Jesus og Gud; omkring dem svæver musicerende engle og engle, som bærer på korset og marterpælen. Midterfløjens nederste frise viser Anna Selvtredje (Jesusbarnet, Maria og hendes mor, Anna) sammen med hellige kvinder. På sidefløjene skildres Jesu lidelseshistorie, fra Nadverens indstiftelse øverst til venstre til Himmelfarten og apostlene på pinsedag nederst til højre. Mange af tavlens individuelt karakteriserede figurer synes at være udført med samtidige personer som modeller. I fodstykket, predellaen, kan figurerne på begge sider af Jesus identificeres som medlemmer af kongefamilien. Til venstre er det den regerende kong Christian 2. (med skæg) og hans far, kong Hans, der døde i 1513; bag dem Christians bror, prins Frans, og Christians søn, prins Hans, der blev født i 1518 og sikkert er klemt ind bag Frans efter færdiggørelsen af fodstykket. I feltet til højre ses kong Hans' enke, dronning Christine, samt Christian 2.s hustru, dronning Elisabeth, og kongens søster, kurfyrstinde Elisabeth.
billedskæring, er et håndværk, men betegner også den teknik, der benyttes, når man fremstiller skulpturer, relieffer eller ornamentudsmykning i træ, elfenben eller andre bløde materialer, som er lette at snitte og skære i.
I alle kulturer fra forhistorisk tid til i dag er disse materialer blevet anvendt til billedfremstilling. I det antikke Grækenland var de ældste gudebilleder ofte bemalede træfigurer, men materialet gik noget af brug til fordel for marmor og bronze. I vikingetiden blev billedskæring bl.a. benyttet ved udformningen af skibsstævne, og i middelalderen fik billedskæring et nyt opsving ved kirkernes kunstneriske udsmykning. Højdepunktet var gotikkens udskårne altertavler, fx Hans Brüggemanns altertavle i Slesvig Domkirke og Claus Bergs altertavle i Sankt Knuds Kirke i Odense. I barokkens kirkekunst dominerede billedskæring stadig både ornamentik og skulptur, som det kan ses af Abel Schrøders arbejder i Holmens Kirke i København, men herefter gik brugen af billedskærerarbejder tilbage. I 1800-t. blev billedskæring dyrket som en slags husflid mange steder. I de skandinaviske lande var almuekunsten eksempelvis en udtryksform med rødder tilbage til vikingetiden. I 1900-t. har træet i flere tilfælde været det foretrukne materiale for billedhuggere som tyskeren Ernst Barlach og danskeren Erik Thommesen.
Se også elfenbenskunst og karvesnit samt skulptur.
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2012 - Powered by MindTouch Deki