John Sell Cotman, 1782-1842, britisk maler og grafiker. Under indtryk af J.R. Cozens, J.M.W. Turner og Thomas Girtin malede Cotman akvareller af landskaber og arkitektur; teknikken var særpræget ved den bevidste brug af det hvide papir i kontrast til det bemalede. Cotman hørte til de betydeligste landskabsmalere i den såkaldte Norwich School.
Fra ca. 1810 helligede Cotman sig raderkunsten. Han udgav flere serier efter egne skitser af landskaber omkring Norwich. I 1822 fulgte Architectural Antiquities of Normandy med motiver fra Normandiet, hvortil han havde gjort flere rejser. En samlet udgave af hans raderinger udkom i 1838.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki