humorisme, retning i billedkunsten skabt af kunstnere omkring Galerie Knud Grothe i Charlottenlund, hvor kunstneren Jacob Gadd og gallerist Knud Grothe bragte begrebet frem: en udstilling i galleriet i 2011 fik titlen "Humorisme", og i en anmeldelse af udstillingen i Lokalavisen Villabyerne 22.11.2011 skrev anmelderen: "En ny isme har set dagens lys, intet mindre."
Humorisme står for kunst med humor som hovedtema. Det være sig direkte komisk kunst som hos skulptøren Ginette Wien (f. 1960), barok billedbehandling eller blot finurlige figurer i billedet - altså med viljen til at skabe humor som drivende kraft i processen. Ofte sker det med surrealistiske undertoner som hos Jacob Gadd (f. 1961), hvor humoren fremkommer ved figurskildringer, der ikke umiddelbart har med hinanden at gøre.
Blandt andre kunstnere i denne genre kan nævnes Poul Pava (f. 1967), Linda Ejler, Svetlana Kalachnik (f. 1975), Jonna Adelborg, Maj-Britt Bidstrup (f. 1950), Alexandra Mai Møller (f. 1981) og Aino Møller (f. 1954).
Læs mere i artiklen om humor og se Jacob Gadds hjemmeside
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki