postmodernisme - billedkunst

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Cindy Sherman Untitled #205; fotografi, 1989. I slutningen af 1980'erne skabte Cindy Sherman en række fotografiske tableauer, der med stor perfektion imiterer berømte portrætter af malere som Goya, Ingres og Holbein. Forlægget for dette billede er Rafaels La fornarina fra 1519.

Inden for billedkunsten dækker postmodernisme en mangfoldighed af holdninger og tilgange.

Oftest kædes betegnelsen dog sammen med det figurative, nyekspressionistiske maleris internationale gennembrud i begyndelsen af 1980'erne, som afviste modernismens originalitetstanke og frit citerede og kombinerede kunsthistoriens stilarter.

Den italienske kritiker Achille Bonito Oliva (f. 1939) lancerede samtidig begrebet transavantgarde, der dækkede kunstnere som bl.a. Sandro Chia og Francesco Clemente og deres eklektiske, ofte nostalgiske og private billedverden.

I den postmoderne billedkunst dekonstrueres værkets helstøbthed bevidst gennem indre selvmodsigelser ud fra den overbevisning, at alt er set før; selve skabelsen af betydning i kunsten sættes derved til debat.

I Danmark er De Unge Vilde og den nye skulptur, bl.a. Henrik B. Andersen og Elisabeth Toubro, eksempler på en postmoderne tilgang. Internationalt repræsenteres retningen af bl.a. amerikanerne Jeff Koons og Cindy Sherman samt tyskeren Gerhard Richter.

Læs videre om postmodernisme her.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
08/08/2012
Ekspert
Brahde
Oprindelig forfatter
MQH
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki