Kurt Trampedach, f. 1943, dansk billedkunstner; uddannet på Kunstakademiet 1964-69. Allerede i 1962 lagde Kurt Trampedach sig fast på tematik og udtryksform som figurativ maler inspireret af bl.a. Rembrandt, men gennem et originalt kunstnerisk sprog transformeret til kunstnerens egen tid.
I malerier, grafik og skulpturer har Trampedach i overvejende jordfarveskala skildret det moderne menneskes ubodelige ensomhed og i portrætter med sig selv som udgangspunkt forsket i sindsstemninger og livstydning.
Efter at han har bosat sig i Baskerlandet i 1978, er hans lærreder blevet stedse mere glødende i farverne, samtidig med at han har fortsat sin tematik som en maler med et eksistentielt budskab.
Kurt Trampedach modtog i 1984 Eckersbergs Medalje.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki