Niki de Saint-Phalle

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Niki de Saint-Phalle, egl. Catherine Marie-Agnès Fal de Saint-Phalle, 1930-2002, fransk billedkunstner; autodidakt. Efter en periode som fotomodel sluttede hun sig i 1961 til Nouveaux Réalistes. I 1960'erne blev hun kendt for sine skydebilleder, hvor hun skød på hvidmalede skulpturer og assemblager, der indeholdt farve eller mad.

Fra 1963 udførte hun farvestrålende, humoristiske kvindefigurer "Nanas" (slangord for piger); temaet kvindelig identitet antog monumental form, da hun sammen med ægtemanden Jean Tinguely og P.O. Ultvedt byggede den 25 m lange kvindeskulptur Hun som environment (1966, Moderna Museet, Stockholm).

Fra ca. 1975 arbejdede Niki de Saint Phalle med Tarot-haven, en landskabspark med monumentale skulpturer inspireret af tarotkortenes symbolske figurer, skabt i et nært samarbejde med håndværkere og andre kunstnere; den åbnede i 1998 ved Pescia Fiorentina SØ for Livorno i Italien.

Mange af Niki de Saint Phalles værker findes på Moderna museet i Stockholm og på Espace Jean Tinguely-Niki de Saint Phalle, grdl. 1996 i Fribourg i Schweiz.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
27/11/2011
Ekspert
MBech
Oprindelige forfattere
CC
01/02/2009
PKN
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki