Edvard Munch

© Gyldendal

Edvard Munch.

Edvard Munch, 12.12.1863-23.1.1944, norsk maler og grafiker. Edvard Munch var en af ekspressionismens hovedskikkelser inden for den europæiske malerkunst mod slutningen af 1800-t.

Efter kunststudier i Oslo, bl.a. hos Christian Krohg i første halvdel af 1880'erne, besøgte Munch i 1885 for første gang Paris, hvor han fattede interesse for impressionismen. 1889-90 opholdt han sig igen i den franske hovedstad, hvor postimpressionisterne Vincent van Gogh og Paul Gauguin rykkede ind i hans interessefelt og fik betydning for udviklingen af hans egen heftigt bevægede og symbolladede udtryksform.

Efter hjemkomsten malede han sine første egentlig ekspressionistiske billeder, der vidner om en pessimistisk livsstemning. Munchs depressive dispositioner var blevet aktiveret gennem tragedier i familien, først tabet af moderen og senere af en søster, der begge døde af tuberkulose.

Den traumatiske berøring med sygdom, lidelse og død var en oplevelse, han gang på gang skildrede i fremstillinger af syge- og dødslejer, bl.a. Det syge barn (1885-86, Nasjonalgalleriet, Oslo) og Den syge pige (1896, Göteborgs konstmuseum).

Kontakt med bohemekredsen omkring forfatteren Hans Jæger i slutningen af 1880'erne og med forfatterkredsen omkring vinstuen Zum schwarzen Ferkel i Berlin i 1890'erne, hvor også August Strindberg hørte til, bekræftede Munch i overbevisningen, at mennesket er prisgivet et liv i ensomhed og angst.

Selv midt i det moderne storbysamfunds menneskemylder følte han sig lige så forladt, fremmed og bange, som når han var alene i naturen, der fyldte ham med panisk rædsel og fik ham til at skrige som et såret dyr. Skriget (1893, Munch-museet, Oslo), malet med en grel, uformidlet kolorit, formmæssige forvrængninger og gyngende linjer, der ikke lader øjet finde ro, blev et hudløst vidnesbyrd om denne eksistenserfaring.

Storbymenneskene i Aften på Karl Johan (1892, Rasmus Meyers Samlinger, Bergen) bevæger sig spøgelsesagtigt frem mod betragteren, deres stift stirrende øjne i de blege dødningeansigter virker udslukte og angstfyldte, som tomme huller. I Angst (1894, Munch-museet, Oslo) samledes de to billeders motiver i en højere enhed.

Selv kærlighedslivet, som Munch beskæftigede sig indgående med i sin kunst, bragte ham ingen opfyldelse, kun smerte og bitterhed.

Han oplevede kvinden som en femme fatale, et væsen, der besætter manden med uopfyldeligt begær og en knusende jalousi; hun forhekser ham og suger al kraft ud af ham, som en Vampyr (1893-94, Munch-museet) suger blodet ud af sit offer.

Munchs angstfyldte forhold til kvindekønnet kulminerede i billedet Madonna (1894-95, Nasjonalgalleriet, Oslo), der sammenfattede hans ambivalente kvindesyn i en moderne, falden Madonna-skikkelse, som manden både tilbeder og afskyr.

Munch drømte om at forene hele den emnekreds, hans billeder beskæftigede sig med, i ét samlet kunstværk, Livsfrisen, der skulle give et samlet symbolsk signalement af, hvad han kaldte "det moderne psykiske liv". Det altsammenfattende kunstværk blev aldrig realiseret, men det udgør den bagvedliggende idé for mange af hans malerier fra 1890'erne.

Et nervesammenbrud i 1908 førte til indlæggelse og behandling på en klinik i København. Overvindelsen af krisen blev skelsættende i Edvard Munchs kunstneriske udvikling: Hans billeder blev nu mere livsbekræftende, den tidligere angst og uro veg til fordel for mere harmoniske kompositioner; farveholdningen blev lysere og akvarelagtig let. Denne fase i hans værk fandt sit mest markante udtryk i den serie monumentale vægmalerier, han udførte til Oslo Universitets aula 1910-15.

Ved siden af sin maleriske produktion skabte han et omfattende grafisk værk, der i de fleste tilfælde formede sig som sideløbende fortolkninger af maleriernes motiver i litografier, raderinger og træsnit. Munch forsøgte sig også som fotograf. Han optog modelopstillinger med henblik på anvendelse som forlæg for oliebilleder, men eksperimenterede tillige med fotografiet som selvstændig kunstart.

Allerede omkring århundredskiftet opnåede Munch international berømmelse. Hans kraftfulde maleriske ekspressionisme og hans indsats som grafiker lagde et vigtigt grundlag for ekspressionismens udvikling i mange lande, især i Tyskland, hvor Munch opholdt sig i længere perioder i 1890'erne.

Grupper som Die Brücke og Der Blaue Reiter samt individualister som Emil Nolde betragtede hans kunst som en central forudsætning for deres egen.

Edvard Munch testamenterede sin omfangsrige samling af egne værker til Oslo Kommune, der i 1963 åbnede et museum, Munch-museet, for hans kunst. I Danmark kan eksempler på hans arbejder ses på Statens Museum for Kunst.