Vasilij Surikov, 1848-1916, russisk maler. Surikov skabte en række store billeder af oprørske eller udstødte historiske skikkelser. Hovedværket Bojarinden Morozova (1881-87, Tretjakov-galleriet, Moskva) blev forberedt gennem talrige skitser med malerisk iagttagelse som udgangspunkt. Surikovs oprindelse af sibirisk kosakslægt præger Jermak indtager Sibirien (1895) og Stenka Razin (1909, begge Det Russiske Museum, Sankt Petersborg). Han udstillede med Vandrerne, men fulgte modsat disse med interesse også impressionismen.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki