Det Kongelige Bibliotek

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Det Kongelige Bibliotek. Foruden kontorer rummer tilbygningen Den Sorte Diamant (1999) publikumsarealer og en 24 m høj, central hal som adgang hertil. Dette fotografi, taget fra den øverste etage i hallen, viser udsigten mod havnen, trappen ned til underetagen med Det Nationale Fotomuseum, de to rullebånd fra hallen til 1. etage samt en gangbro på tværs lidt højere oppe. Fotografi fra 2000.

Det Kongelige Bibliotek, Danmarks nationalbibliotek; hovedfagbibliotek for teologi, humaniora, samfundsvidenskab og jura og tillige Københavns universitetsbibliotek for de nævnte faggrupper. I 1990 indlemmedes Universitetsbibliotekets 1. afdeling.

Det Kongelige Bibliotek er Nordens største bibliotek, og samlingerne fra tiden før 1800 hører til de rigeste i Europa. Biblioteket er offentligt tilgængeligt.

Historie

Det Kongelige Bibliotek blev grundlagt i 1650'erne af Frederik 3. Som kongens private bibliotek var det kun tilgængeligt for forskere efter særlig tilladelse, mest liberalt i Hans Grams tid som leder 1730-48.

Under D.G. Moldenhawer, leder 1788-1823, udvikledes det til et videnskabeligt brugsbibliotek, som i 1793 åbnedes for offentligheden. Ved enevældens ophør i 1849 blev biblioteket statsejendom.

Uafhængigt af dette, der til forskel kaldtes Det Store Kongelige Bibliothek, grundlagdes i 1746 en mere privat kongelig bogsamling, der under navnet Dronningens Håndbibliotek stadig er kongelig ejendom.

Det Kongelige Bibliotek. Bygningen er opført 1898-1906 efter tegninger af Hans J. Holm og består af fire sammenbyggede fløje og en tværfløj. Bogmagasinerne har jernristgulve som etageadskillelse. Udvendigt dominerer røde mursten sammen med granit og sandsten. I nordfløjen indgår rester af Christian 4.s galejbygning, og et nærliggende bassin var forbundet med havnen ved en kanal. Bassinet blev siden opfyldt og er i dag bibliotekshaven. Fotografi fra 1997.

Samlinger

Frederik 3. supplerede sin bogsamling ved at erhverve fire private adelsbiblioteker; som gave modtog han nogle islandske håndskrifter fra Islands biskop Brynjólfur Sveinsson, og ved køb erhvervedes Tycho Brahes håndskrevne observationer.

Ved Frederik 3.s død i 1670 bestod biblioteket af ca. 20.000 bind. Under efterfølgerne købtes flere private samlinger, bl.a. store dele af Hans Grams bibliotek. I 1740'erne var det vokset til ca. 70.000 bind. I 1749 indlemmedes Gottorperbiblioteket.

Danmarks største bogsamler, Otto Thott, havde ved sin død i 1785 testamenteret en manuskriptsamling på ca. 4100 numre og 6100 bøger trykt før 1530 til biblioteket; på auktionen over hans private bibliotek købtes yderligere ca. 60.000 bind.

Historikeren P.F. Suhms bibliotek på ca. 90.000 bind købtes i 1790'erne for et mindre beløb samt en livsvarig årlig rente til Suhms kun 34-årige enke, men hun døde allerede et halvt år efter sin mand.

Henrik Hielmstiernes enestående samling på 10.000 bind ældre dansk litteratur skænkedes biblioteket af ejerens arvinger.

Omkring 1800 udgjorde biblioteket ca. 250.000 bind fraregnet dubletter. I løbet af 1800- og 1900-t. er mange betydelige private samlinger af bøger, håndskrifter, musikalier, fotografier m.m. indgået (jf. bibliofili).

Det Kongelige Biblioteks samlinger bestod i 1996 af 4,6 mio. bøger og seriepublikationer, 140.000 manuskripter, 265.000 musikalier, 10,6 mio. grafiske dokumenter (billeder) og 270.000 kartografiske dokumenter; endvidere 340.000 mikroformer og over 5 mio. småtryk o.l., i alt mere end 21 mio. enheder, som fylder ca. 140 km hylder.

Det Kongelige Bibliotek. Bogmagasinet fotograferet ved indflytningen i den nyopførte bygning i 1906. Ristegulvene i støbejern fordeler dagslyset gennem bygningens etager; omkring 1900 veg man tilbage for brug af kunstigt lys i magasinerne.

Virksomhed

Som nationalbibliotek skal Det Kongelige Bibliotek tilvejebringe og bevare en så vidt muligt komplet samling af danske tryk i videste forstand, dvs. bøger, tidsskrifter, aviser og småtryk, samt af nationale manuskripter, kort, noder, fotos m.m. En stor del tilvejebringes gennem pligtaflevering.

Ved køb erhverver Det Kongelige Bibliotek endvidere udenlandske danica, dvs. udenlandske tryk, som vedrører Danmark, fx udenlandsk litteratur om Danmark eller oversættelser af danske forfatteres værker til fremmede sprog.

Biblioteket er tillige nationalt depotbibliotek for publikationer og dokumenter fra en række internationale organisationer med dansk medlemskab.

Foruden Danske Afdeling og Universitetsbiblioteksafdelingen, der består af den tidligere Udenlandske Afdeling samt samlingerne fra Universitetsbibliotekets 1. afdeling, rummer Biblioteket Kort- og Billedafdelingen (jf. billedsamlinger), Musikafdelingen (musikbiblioteker) og Håndskriftafdelingen (jf. håndskrift).

Sidstnævnte er landets hovedsamling af håndskrifter og arkivalier af og om forfattere og andre af kulturlivets personligheder (fx N.F.S. Grundtvig, Søren Kierkegaard og Georg Brandes).

Orientalsk og Judaistisk Afdeling rummer hhv. orientalske håndskrifter/bøger og en af verdens righoldigste samlinger af judaica.

Det Kongelige Bibliotek er endvidere Danmarks Bogmuseum, hvortil fx hører en boghistorisk samling af sjældne tryk og bogbind, hvis kerne er 4500 inkunabler, dvs. bøger trykt mellem 1450'erne og år 1501.

Anne Marie Carl Nielsens bronzefigur Havfrue (1921) blev i 2009 placeret ved Det Kongelige Bibliotek (Den Sorte Diamant) i København.

Det Kongelige Biblioteks on line-katalog REX indeholdt i 1996 ca. 2 mio. poster, hvoraf hen ved halvdelen er konverteret fra ældre kataloger. Som led i betjeningen af Københavns Universitet yder Det Kongelige Bibliotek bibliografisk service over for et stort antal institutbiblioteker.

Med baggrund i de nationale samlinger fremstiller Det Kongelige Bibliotek særlige dele af den danske nationalbibliografi (se bibliografi) og bidrager i samarbejde med Dansk BiblioteksCenter til den løbende produktion af Dansk Bogfortegnelse.

Biblioteket fungerer endvidere som hjemsted for udvekslingen af statspublikationer mellem Danmark og en række andre lande (se I.D.É.). Det Kongelige Bibliotek udgiver bl.a. årbogen Fund og Forskning (siden 1954).

Bygninger

Det Kongelige Bibliotek har altid befundet sig på Slotsholmen i København, fra 1673 i en nyopført bygning (se Kunstkammeret), som forblev dets hjemsted til 1906, da det flyttede til den nuværende bygning ved havnen, tegnet af Hans J. Holm.

I 1968 byggedes en kontorfløj mod havnen; kontorfløjen indgår nu i en stor tilbygning, kaldet Den Sorte Diamant eller bare Diamanten, som fordoblede bygningsarealet.

Det Kongelige Bibliotek. Den nye tilbygning, Den Sorte Diamant, ved havnefronten i København.

Den Sorte Diamant blev indviet i 1999. Navnet skyldes facadens beklædning med blankpudset sort granit fra Zimbabwe. Bygningen er tegnet af arkitektfirmaet Schmidt, Hammer & Lassen.

Foruden institutionens administration rummer Diamanten læsesale, koncertsal (Dronningesalen), konferencerum og andre publikumsfaciliteter, fx café og boghandel. I underetagen har Det Nationale Fotomuseum til huse.

En sidefløj langs havnen, pga. sin langstrakte form kaldet Fisken, rummer (2002) tre institutioner, hvis arbejdsfelter er beslægtet med Det Kongelige Bibliotek, nemlig Dansk Folkemindesamling, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og KVINFO.

Biblioteket har endnu to betjeningssteder: J.D. Herholdts universitetsbiblioteksbygning fra 1861 i Fiolstræde, som fra 1997 er juridisk og samfundsvidenskabeligt bibliotek, og afdelingen ved Københavns Universitet på Amager, hvor en ny bygning med magasin, kontor- og publikumsarealer er opført, tegnet af arkitektfirmaet Dissing + Weitling.  

Behovet for udvidelse af Det Kongelige Biblioteks bogmagasin, hvis største del er indrettet i den gamle bygning fra 1906, imødekommes især ved nyt byggeri på Amager, ligeledes tegnet af arkitektfirmaet Dissing+Weitling, og hvis første afsnit blev taget i brug i 1997.

Det Kongelige Biblioteks hjemmeside

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Det Kongelige Bibliotek. Bygningen er opført 1898-1906 efter tegninger af Hans J. Holm og består af fire sammenbyggede fløje og en tværfløj. Bogmagasinerne har jernristgulve som etageadskillelse. Udvendigt dominerer røde mursten sammen med granit og sandsten. I nordfløjen indgår rester af Christian 4.s galejbygning, og et nærliggende bassin var forbundet med havnen ved en kanal. Bassinet blev siden opfyldt og er i dag bibliotekshaven. Fotografi fra 1997.

© Dette billede må du ...

Det Kongelige Bibliotek. Bygningen er opført 1898-1906 efter tegninger af Hans J. Holm og består af fire sammenbyggede fløje og en tværfløj. Bogmagasinerne har jernristgulve som etageadskillelse. Udvendigt dominerer røde mursten sammen med granit og sandsten. I nordfløjen indgår rester af Christian 4.s galejbygning, og et nærliggende bassin var forbundet med havnen ved en kanal. Bassinet blev siden opfyldt og er i dag bibliotekshaven. Fotografi fra 1997.

Viser 2 af 2 billeder | Tilbage til billedgalleri

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
18/03/2014
Marie-Louise Hammer
14/03/2014
Redaktionen
30/06/2010
Oprindelige forfattere
JSM
31/01/2009
TNie
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki