Et Folkesagn, ballet i tre akter med libretto og koreografi af August Bournonville og musik af Niels W. Gade og J.P.E. Hartmann; uropført på Det Kgl. Teater 1854. Balletten foregår i Jylland i 1500-t. og handler om junker Ove, der forelsker sig i bjergpigen Hilda; hun bor hos troldene, men er et forbyttet menneske. Med sin spænding mellem den virkelige verden og en farlig, dæmonisk underverden er balletten karakteristisk for den romantiske periode. Gades brudevals er komponeret til Et Folkesagn, hvis positive slutning vidner om Bournonvilles harmoniske idéverden. Balletten har været danset i ubrudt tradition siden premieren. Ved nyopsætningen i 1991 skabte dronning Margrethe 2. scenografien.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki