Oscar

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Oscar. Statuetten fik angiveligt sit navn, da en arkivar ved Academy of Motion Picture Arts and Sciences udbrød: Den ligner min onkel Oscar!; dog hævdede filmstjernen Bette Davis, at hun havde fundet på navnet, idet den bagfra lignede hendes daværende mand, Harmon Oscar Nelson. Ben-Hur (1959) og Titanic (1997) er med hver 11 Oscars de film, der har vundet flest. Rekorden for flest Oscars til én modtager indehaves af Walt Disney, som ud af 60 nomineringer vandt 22 gange og desuden fik flere særlige Oscars.

Oscar, populær betegnelse for det amerikanske Academy of Motion Picture Arts and Sciences' filmpris, Academy Award of Merit, som er blevet uddelt årligt siden 1929. Oscarnavnet, der knytter sig til den gyldne statuette, som følger med prisen, har været brugt officielt siden 1939.

Der uddeles Oscars inden for en række kunstneriske kategorier samt særlige Oscars, bl.a. The Jean Hersholt Humanitarian Award; ved samme lejlighed uddeles også en række tekniske priser m.m. Vinderne findes ved hemmelig afstemning mellem filmakademiets over 6000 medlemmer, der alle kommer fra filmens verden.

Oscar er filmbranchens vigtigste pris; dens store prestigemæssige og økonomiske betydning fører hvert år til diskussioner om, hvorvidt det er de rigtige kandidater, der modtager prisen. Overrækkelsen af de mange Oscars foregår i marts eller april ved et pompøst arrangement i Hollywood, som følges af millioner af tv-seere verden over.

Prisuddelingen finder typisk sted den sidste weekend i februar, og omhandler udelukkende film fra det forgangne år; ud over "egentlige priser" uddeles også et større antal æres-, hæders- og mindepriser.

Oscaruddelingens hjemmeside

Se også oversigten over "bedste film" længere nede i artiklen.

Danske vindere og nominerede
Priserne gælder for det anførte år, men uddeles altid året efter.
Danske Oscar-vindere
1931 Max Rée (1889-1953), for bedste scenografi, Cimarron (1931)
1939 Jean Hersholt, æres-Oscar
1949 Jean Hersholt, æres-Oscar
1985 Anna og Bella (1985), bedste animerede kortfilm (Børge Ring)
1987 Babettes gæstebud (1987), bedste ikke-engelsksprogede film (Gabriel Axel)
1988 Pelle Erobreren (1987), bedste ikke-engelsksprogede film (Bille August)
1998 Valgaften (1998), bedste kortfilm (Anders Thomas Jensen)
2010 Hævnen (eng. titel In a Better World), (2010), bedste ikke-engelsksprogede film (Susanne Bier)
Danske Oscar-nomineringer
1956 Qivitoq (1956), bedste ikke-engelsksprogede film (Erik Balling)
1956 Hvor bjergene sejler (1955), bedste dokumentarfilm (Bjarne Henning-Jensen)
1959 Paw (1959), bedste ikke-engelsksprogede film (Astrid Henning-Jensen)
1961 Harry og kammertjeneren (1961), bedste ikke-engelsksprogede film (Bent Christensen)
1967 What on Earth! (1967), bedste animerede kortfilm (co-instrueret af Kaj Pindal (f. 1927))
1978 Oh My Darling (1978), bedste korttegnefilm (Børge Ring)
1989 Dansen med Regitze (1989), bedste ikke-engelsksprogede film (Kaspar Rostrup)
1989 Mikael Salomon, for bedste fotografering, The Abyss (1989, Dybet)
1991 Mikael Salomon, for bedste trickeffekter, Backdraft (1991, Flammehav)
1996 Ernst & lyset (1996), bedste kortfilm (Anders Thomas Jensen og Tomas Villum Jensen)
1997 Wolfgang (1997), bedste kortfilm (Anders Thomas Jensen)
1997 Skal vi være kærester?, bedste kortfilm (Birger Larsen)
1998 Når livet går sin vej (1998), bedste animerede kortfilm (Karsten Kiilerich (f. 1955))
2001 Lars von Trier, for bedste sang, I've Seen It All (komponeret med Björk og Sjón Sigurdsson i Dancer in the Dark (2000)
2006 Efter brylluppet (2006), bedste ikke-engelsksprogede film (Susanne Bier)
2006 Helmer & Søn (2006), bedste kortfilm (Søren Pilmark og Kim Magnussen)
2008 Grisen (2008), bedste kortfilm (Dorte W. Høgh)
2012 En kongelig affære (eng. titel A Royal Affair), (2012), bedste ikke-engelsksprogede film (Nikolaj Arcel)
Bedste film
Priserne gælder for det anførte år, men uddeles altid året efter.
1928 Luftens helte (William A. Wellman)
1929 The Broadway Melody (Harry Beaumont)
1930 Intet nyt fra vestfronten (Lewis Milestone)
1931 Cimarron (Wesley Ruggles)
1932 Grand Hotel (Edmund Goulding)
1933 Cavalcade (Frank Lloyd)
1934 Det hændte en nat (Frank Capra)
1935 Mytteriet på Bounty (Frank Lloyd)
1936 Revykongen Ziegfeld (Robert Z. Leonard)
1937 Emile Zolas liv (William Dieterle)
1938 Du kan ikke tage det med dig (Frank Capra)
1939 Borte med blæsten (Victor Fleming)
1940 Rebecca (Alfred Hitchcock)
1941 Grøn var min barndoms dal (John Ford)
1942 Mrs. Miniver (William Wyler)
1943 Casablanca (Michael Curtiz)
1944 Going My Way (Leo McCarey)
1945 Forspildte dage (Billy Wilder)
1946 De bedste år (William Wyler)
1947 Mand og mand imellem (Elia Kazan)
1948 Hamlet (Laurence Olivier)
1949 Alle kongens mænd (Robert Rossen)
1950 Alt om Eva (Joseph L. Mankiewicz)
1951 En amerikaner i Paris (Vincente Minnelli)
1952 Verdens største show (Cecil B. DeMille)
1953 Herfra til evigheden (Fred Zinnemann)
1954 I storbyens havn (Elia Kazan)
1955 Marty (Delbert Mann)
1956 Jorden rundt i 80 dage (Michael Anderson)
1957 Broen over floden Kwai (David Lean)
1958 Gigi (Vincente Minnelli)
1959 Ben-Hur (William Wyler)
1960 Nøglen under måtten (Billy Wilder)
1961 West Side Story (Robert Wise)
1962 Lawrence af Arabien (David Lean)
1963 Tom Jones (Tony Richardson)
1964 My Fair Lady (George Cukor)
1965 The Sound of Music (Robert Wise)
1966 A Man for All Seasons (Fred Zinnemann)
1967 I nattens hede (Norman Jewison)
1968 Oliver! (Carol Reed)
1969 Midnight Cowboy (John Schlesinger)
1970 Patton (Franklin J. Schaffner)
1971 The French Connection (William Friedkin)
1972 The Godfather (Francis Ford Coppola)
1973 Sidste stik (George Roy Hill)
1974 The Godfather, part II (Francis Ford Coppola)
1975 Gøgereden (Milos Forman)
1976 Rocky (John G. Avildsen)
1977 Mig og Annie (Woody Allen)
1978 The Deer Hunter (Michael Cimino)
1979 Kramer mod Kramer (Robert Benton)
1980 En helt almindelig familie (Robert Redford)
1981 Viljen til sejr (Hugh Hudson)
1982 Gandhi (Richard Attenborough)
1983 Tid til kærtegn (James L. Brooks)
1984 Amadeus (Milos Forman)
1985 Mit Afrika (Sydney Pollack)
1986 Platoon (Oliver Stone)
1987 Den sidste kejser (Bernardo Bertolucci)
1988 Rain Man (Barry Levinson)
1989 Driving Miss Daisy (Bruce Beresford)
1990 Danser med ulve (Kevin Costner)
1991 Ondskabens øjne (Jonathan Demme)
1992 De nådesløse (Clint Eastwood)
1993 Schindlers liste (Steven Spielberg)
1994 Forrest Gump (Robert Zemeckis)
1995 Braveheart (Mel Gibson)
1996 Den engelske patient (Anthony Minghella)
1997 Titanic (James Cameron)
1998 Shakespeare in Love (John Madden)
1999 American Beauty (Sam Mendes)
2000 Gladiator (Ridley Scott)
2001 Et smukt sind (Ron Howard)
2002 Chicago (Martin Richards)
2003 Ringenes Herre: Kongen vender tilbage (Peter Jackson)
2004 Million Dollar Baby (Clint Eastwood)
2005 Crash (Paul Haggis)
2006 The Departed (Martin Scorsese)
2007 No Country for Old Men (Ethan Coen, Joel Coen)
2008 Slumdog Millionaire (Danny Boyle)
2009 The Hurt Locker (Kathryn Bigelow)
2010 Kongens store tale (Tom Hooper)
2011 The Artist (Michel Hazanavicius)
2012 Operation Argo (Ben Affleck)


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Oscar. Statuetten fik angiveligt sit navn, da en arkivar ved Academy of Motion Picture Arts and Sciences udbrød: Den ligner min onkel Oscar!; dog hævdede filmstjernen Bette Davis, at hun havde fundet på navnet, idet den bagfra lignede hendes daværende mand, Harmon Oscar Nelson. Ben-Hur (1959) og Titanic (1997) er med hver 11 Oscars de film, der har vundet flest. Rekorden for flest Oscars til én modtager indehaves af Walt Disney, som ud af 60 nomineringer vandt 22 gange og desuden fik flere særlige Oscars.

Viser 2 af 2 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
MHansen
25/02/2013
Redaktionen
25/02/2013
MHansen
12/02/2013
Oprindelig forfatter
NBar
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki