Kwaw Paintsil Ansah. Plakat fra den prisbelønnede film Heritage Africa (1988, Den afrikanske arv). Den meget europæiserede sorte embedsmand kæmper sig i en dødsvision tilbage til sine kulturelle rødder og redder derved sin afrikanske sjæl.
Kwaw Paintsil Ansah, f. ca. 1938, ghanesisk filminstruktør og -producent, der efter ophold i USA og England blev ansat ved Ghana Filmindustry Corporation. I 1977 oprettede han produktionsselskabet Film Africa; Hans første spillefilm, Love Brewed in the African Pot (1980), blev en stor kunstnerisk og økonomisk succes. Den næste, Heritage Africa (1988), vandt førstepris ved FESPACO-festivalen i Burkina Faso. Se Ghana (film), Afrika (film).
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki