Bille August

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Bille August fotograferet i sit hjem 1989.

Bille August fotograferet i sit hjem 1989.

Bille August, f. 9.11.1948, dansk film- og tv-instruktør, der regnes for en af nyere dansk films største kunstnere; 1991-97 gift med Pernilla August.

Bille August har fra slutningen af 1980'erne i høj grad tegnet dansk films internationale profil. I sin tidlige film- og tv-produktion, der omfatter bl.a. Honningmåne (1978) og tv-spillet Maj (1982), viste August sig som en visuel poetisk begavelse, der med psykologisk indlevelse skildrer familieliv, kvindeskæbner og fremmedgørelse i velfærdssamfundet. I Zappa (1983), Tro, håb og kærlighed (1984) og Busters verden (1984), alle efter Bjarne Reuters romaner, udforsker han 1960'ernes unges konfliktfyldte og magiske verden. 

Bille August. Pelle Hvenegaard og Max von Sydow i Pelle Erobreren (1987), Bille Augusts filmatisering af første del af Martin Andersen Nexøs roman. Pelle og hans far er her lige ankommet fra Sverige til Bornholm for at begynde en ny tilværelse, men finder fortsat kun den yderste fattigdom. Filmen modtog både Den Gyldne Palme og en Oscar i 1988, og Max von Sydows præstation blev nomineret til en Oscar for bedste mandlige hovedrolle.

Pelle Erobreren (1987) efter Martin Andersen Nexøs roman vandt ikke bare danske Robert- og Bodil-priser, men også Den Gyldne Palme i Cannes og en Oscar. Her skabte August både et socialt historisk epos og et smukt psykologisk studie af en dreng og hans far. Pelle Erobreren er optaget i Kulturkanon.

Det internationale gennembrud blev fulgt af filmen og tv-føljetonen Den gode vilje (1991) med manuskript af Ingmar Bergman og med Pernilla August i en hovedrolle. Også den film indbragte Den Gyldne Palme i Cannes. Derefter fulgte den stort anlagte filmatisering af Isabel Allendes roman Åndernes hus (1993, Robert) med en stærk, international rollebesætning.

August fortsatte med de stort anlagte filmatiseringer Jerusalem (1996) efter Selma Lagerlöf, Smilla's Sense of Snow (1997, Frøken Smillas fornemmelse for sne) efter Peter Høegs bestseller og Les Misérables (1998) efter Victor Hugo. Herefter kom den mere personlige En sång för Martin (2001, En sang for Martin) efter Ulla Isakssons Boken om E (1994, da. 1995) om en komponist, der rammes af Alzheimers sygdom. 2007 kom Farvel Bafana om den hvide fængselsbetjent, der blev sat til at vogte Nelson Mandela i mere end 20 år.

Marie Krøyer (2012) portrætterer Marie Krøyer, der var gift med den danske maler P.S. Krøyer. Filmen blev præsenteret i forbindelse med Cannes Filmfestival 2012. Den har dansk premiere i september.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Bille August fotograferet i sit hjem 1989.

© Dette billede må du ...

Bille August. Pelle Hvenegaard og Max von Sydow i Pelle Erobreren (1987), Bille Augusts filmatisering af første del af Martin Andersen Nexøs roman. Pelle og hans far er her lige ankommet fra Sverige til Bornholm for at begynde en ny tilværelse, men finder fortsat kun den yderste fattigdom. Filmen modtog både Den Gyldne Palme og en Oscar i 1988, og Max von Sydows præstation blev nomineret til en Oscar for bedste mandlige hovedrolle.

Viser 2 af 2 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
25/05/2012
Oprindelige forfattere
IbBo
29/01/2009
MeHa
29/01/2009
PSch
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki