Jean-Louis Trintignant, f. 1930, fransk filmskuespiller. Han blev kendt for sin rolle i Et Dieu Créa la femme (1956, Gud skabte kvinden) og fik internationalt gennembrud i Un Homme et une femme (1966, Manden og kvinden).
Derpå var han karakterstjerne, fx i Ma nuit chez Maud (1969, Min nat hos Maud), Z (1969) og Il conformista (1970, Medløberen).
Særligt huskes han som dommeren i Krzysztof Kieślowskis Trois couleurs: Rouge (1994, Rød) og Un Héros très discret (1996, Den diskrete helt).
Senest, i Michael Hanekes drama Amour (2012), der vandt Den gyldne Palme ved Cannes Filmfestival 2012, spiller Jean-Louis Trintignant hovedrollen sammen med Emmanuelle Riva og Isabelle Huppert. Amour er en barsk og kompromisløs film om et gammmelt ægtepar Anne og Georges der nærmer sig livets afslutning. Jean-Louis Trintignant modtog prisen som bedste europæiske mandlige skuespiller for sin præstation i Amour ved European Film Awards 2012.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki