Tilda Swinton.
Tilda Swinton, Katherine
Matilda Swinton, f. 5.11.1960, britisk-skotsk skuespiller.
Efter en universitetsgrad i engelsk litteratur på
Cambridge University i 1983 indledte Tilda Swinton i 1985 sit
skelsættende samarbejde med den britiske filmskaber
Derek Jarman. Dette varede de sidste ni år af Jarmans liv og
hun medvirkede i flere af hans produktioner bl.a.
Caravaggio (1986) og Wittgenstein (1993).
Tilda Swintons offentlige gennembrud fandt sted med filmatiseringen
af
Virginia Woolfs roman Orlando (1992), i samarbejde med
den britiske instruktør Sally Potter (f.1949).
Isnende var hendes ikoniske hvide heks i Adam Adamsons (f.1966) filmatisering af C.S. Lewis' Narnia krønike: The Lion, the Witch and the Wardrobe (2005). I 2007 modtog hun en Oscar for bedste kvindelige birolle i Michael Clayton (2007), instrueret af den amerikanske instruktør Tony Gilroy (f.1956). I 2009 var Tilda Swinton, som den russiskfødte Emma, midtpunkt i italienske Luca Guadagninos (f.1971) hyperæstetiske kærligheds-og familidrama Io sono l'amore (I am Love); en film, hun selv var co-producer på.
I 2011 leverede Tilda Swinton en hudløs præstation som moderen til en teenagedreng der iscenesætter en skolemassakre i den skotske instruktør Lynne Ramseys (f.1969) We Need to Talk About Kevin, indsatsen blev da også kronet med prisen for bedste kvindelige hovedrolle ved European Film Awards i Berlin (2011).
Tilda Swintons kendemærke er en udpræget sans for det bizarre og enestående og hun har igennem sin karriere stort set undgået mainstreamfilm og ses som regel i eksperimenterende grænseoverskridende roller. Hendes begavelse samt hendes umaskerede og aristokratisk androgyne og myndelignende fremtoning gør hende til noget sjældent unikt indenfor filmbranchen. I 2003 dedikerede modeskaberne Viktor & Rolf en kollektion til Tilda Swinton.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki