Charles Chaplin

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Charles Chaplin. Skuespilleren (th.) dannede i 1919 filmselskabet United Artists sammen med instruktøren D.W. Griffith, Douglas Fairbanks (tv.) og Mary Pickford. De fire store stjerner i stumfilmtidens Hollywood er her samlet i forbindelse med selskabets lancering; Griffith ses i midten i munter samtale med America's Sweetheart, Mary Pickford.

Charles Chaplin, sir Charles Spencer Chaplin, også kaldet Charlie Chaplin, 16.4.1889-25.12.1977, britisk skuespiller og instruktør.

Charles Chaplin slog igennem i stumfilmtiden som en af Hollywoods efterhånden største stjerner med sit mimiske og komiske talent og sin vagabondfigur med de fine manerer, det sirlige overskæg, bowlerhatten, bambusstokken og de alt for store sko.

Filmpublikummet tog straks Chaplins vagabond til sig, og figuren blev kendt over hele verden som den lille, lidt forfængelige klovn, der evner at finde de poetiske og lyse sider i tilværelsen i selv den sværeste situation. Efter lydfilmens gennembrud var Chaplin stadig i stand til at skabe populære film, der med en blanding af komik og samfundskommentar har placeret ham som en af de største skuespillere og filmskabere i filmhistorien.

Charles Chaplin var søn af to music-hall-artister og optrådte tidligt sammen med sin ældre bror Sidney (1885-1965) i småroller på varietéer og i pantomimer.

Charles Chaplins vigtigste film som skuespiller og instruktør
for Keystone Comedies
1914 Making a Living/Chaplin som Journalist
  Kid Auto Races at Venice/Chaplin vil fotograferes
  Caught in the Rain/Chaplin og Søvngængersken
  Laughing Gas/Chaplin som Tandlæge
  The Property Man/Chaplin som Festarrangør
  The Face on The Bar Room Floor/Chaplin som Othello
  The Rounders/Chaplin paa Nattesjov
  The New Janitor/Den ny Portner
  His Musical Career/Pianoflytteren
  Tillies' Punctured Romance/Chaplin som Millionær
  His Prehistoric Past/Chaplins store Drøm
for Essanay
1915 His New Job/Chaplin som Filmsskuespiller
  A Night Out/Chaplin paa Sold
  The Champion/Chaplin som Mesterbokser
  In the Park/Chaplin som Gentlemantyv
  The Jitney Elopement/Chaplin som Chauffør
  The Tramp/Chaplins Oplevelser paa Landet
  By the Sea/Chaplin paa Fluepapiret
  Work/Chaplin som Tapetserer
  A Woman/Chaplin i Dameklæder
  The Bank/Chaplin som Bankbud
  Shanghaied/Da Chaplin blev shanghaiet
  A Night in the Show/Chaplin paa Varieté
1916 Carmen/Chaplin som Don José
  Police/Chaplin som Indbrudstyv
for Mutual
1916 The Floorwalker/Chaplin i Stormagasinet
  The Fireman/Chaplin som Brandmand
  The Vagabond/Chaplin som Vagabond
  One A.M./Charlie Chaplin Solo
  The Count/Chaplin som Greve
  The Pawnshop/Chaplin som Pantelaaner
  Behind the Screen/Chaplin i Filmsatelieret
  The Rink/Chaplin paa Rulleskøjter
1917 Easy Street/Chaplin som Politibetjent
  The Cure/Chaplin paa Brøndkur
  The Immigrant/Chaplin som Emigrant
  The Adventurer/Chaplin som Selskabsmand
for First National
1918 A Dog's Life/Et Hundeliv
  The Bond
  Shoulder Arms/Gevær paa Skulder
1919 Sunnyside/Paa Solsiden
  A Day's Pleasure/En Dags Fornøjelse
1921 The Kid/Charlies Plejebarn
  The Idle Class/Paa Fribillet
1922 Pay Day/Lønningsdagen
1923 The Pilgrim/Pilgrimmen
for United Artists
1923 A Woman of Paris/Kvinden fra Paris
1925 The Gold Rush/Guldfeber
1928 The Circus/Cirkus
1931 City Lights/Byens Lys
1936 Modern Times/Moderne Tider
1940 The Great Dictator/Diktatoren
1947 Monsieur Verdoux/Monsieur Verdoux
1952 Limelight/Rampelys
1957 A King in New York/En konge i New York
1967 A Countess from Hong Kong/Grevinden fra Hong Kong

I 1907 kom Charles Chaplin på broderens foranledning med i en pantomimetrup ledet af Fred Karno, og under en turné i 1913 i USA blev Chaplin engageret af filmselskabet Keystone Comedies til deres små farcefilm. Han debuterede som skuespiller i februar 1914 i Making a Living (Chaplin som Journalist) uden den store succes, men i sin næste film, Kid Auto Races at Venice (Chaplin vil fotograferes), fandt han frem til sin vagabondfigurs karakteristiske påklædning, og det hjalp på publikumsinteressen.

Chaplin blev imidlertid hurtigt utilfreds med Keystones instruktører, og efter sin tolvte film som skuespiller debuterede han i maj 1914 som selvstændig instruktør med Caught in the Rain (Chaplin og Søvngængersken). Efter 15 film for filmselskabet Essanay blev han i 1915 anset for at være Hollywoods førende komiker, og i 1916 engagerede selskabet Mutual ham til at lave 12 film. Det blev et af Chaplins bedste år. Han arbejdede endnu ikke efter et fast manuskript, men lod en idé udvikle sig under indspilningen, hvad der var en særdeles kostbar metode.

I hans film for Mutual ses et stigende socialt engagement; Chaplins figur går til modstand, og temaet er oftest individets ret til et anstændigt liv og dets kamp imod magtens repræsentanter. Da han skiftede til selskabet First National i 1918 for Hollywoods hidtil højeste honorar, fik han mulighed for at gå mere i dybden med såvel humor og satire som med personskildring og samfundskritik.

Central i denne periode var The Kid (1921, Charlies Plejebarn), der rummer et helt katalog af temaer i Chaplins produktion, flettet sammen til et moralsk eventyr af tidløs styrke. Chaplin var nu en af Hollywoods ubestridte stjerner. To år tidligere havde han dannet filmselskabet United Artists sammen med instruktøren D.W. Griffith og to af de andre førende stjerner, Mary Pickford og Douglas Fairbanks, for at få råderet over sine egne værker. United Artists fik stor glæde af Chaplins The Gold Rush (1925, Guldfeber), en af stumfilmens mest populære værker og endnu et højdepunkt i hans karriere.

Imidlertid var denne periode ikke uproblematisk for Chaplin. Allerede mens han arbejdede for First National, begyndte den improviserende arbejdsmetode at belaste produktions-omkostningerne, og hertil kom et omskifteligt privatliv. Hans første ægteskab med skuespilleren Mildred Harris (1901-44) fra 1918 til 1920 var uharmonisk, og hans næste giftermål var også ulykkeligt. Den efterfølgende skilsmisse og pressens interesse for hans privatliv skabte store problemer og langvarige produktionsstandsninger på The Circus (1928). Alligevel fik Chaplin i 1928 tildelt en speciel Oscar for sin generelle indsats for filmkunsten og som producent af The Circus.

Chaplin så med skepsis på tonefilmens fremkomst i 1927. Efter hans mening skulle film først og fremmest være pantomime, og den eneste lyd, bortset fra visse specialeffekter, i hans næste film, City Lights (1931, Byens Lys), var underlægningsmusikken, som han for første gang selv komponerede. Imod forventning blev filmen en stor succes, og den efterfølgende film, Modern Times (1936, Moderne Tider), blev også optaget som en stumfilm med musikunderlægning.

Filmen havde en del af hans gamle stab på rollelisten, og den talte også Paulette Goddard (1905-90), som Chaplin var gift med 1933-42. Dens sociale budskab blev af Chaplins fjender udlagt som kommunistisk propaganda, og hermed blev et politisk spil omkring personen Chaplin sat i gang. Det intensiveredes, da hans næste projekt blev kendt, en satirisk film om nazismens fremmarch og Hitlers jødeforfølgelser: The Great Dictator (1940, Diktatoren). Chaplin blev anklaget for at være politisk naiv og for banal i sit budskab, og dog fungerede filmen som beredskabsfilm i brede kredse. Også efter 2. Verdenskrig har dens humoristiske kvaliteter vist deres holdbarhed, og The Great Dictator er blevet set af et stort publikum lige siden.

En fransk massemorder blev inspirationen til Monsieur Verdoux (1947),  Chaplins første film efter krigen. Den blev hans mest kontroversielle film, bidsk og provokerende og atypisk for hans hidtidige produktion. Filmen blev ikke en publikumssucces, men den har overlevet som kultfilm. Succesen vendte tilbage i 1952 med melodramaet Limelight (Rampelys), der afrundede karrieren med fortællingen om en gammel varietékunstners livsaften.

Chaplin havde forinden forladt USA pga. en lang række kontroverser med forskellige private og offentlige foreninger og institutioner, bl.a. senator Joseph McCarthys undersøgelseskommission, der anklagede Chaplin for "uamerikansk virksomhed" og bl.a. satte spørgsmålstegn ved det faktum, at Chaplin aldrig var blevet amerikansk statsborger. Han var blevet skilt fra Paulette Goddard og i 1943 gift med forfatteren Eugene O'Neills datter Oona (1925-91), med hvem han fik otte børn; bl.a. skuespillerinden Geraldine Chaplin.

Limelight kunne have været den gamle mesters smukke sortie, men bitterhed over forfølgelserne i USA resulterede i A King in New York (1957), en ujævn satire over vulgariteter og kulturløshed i USA. Fra 1953 havde Chaplin bosat sig i den lille schweiziske by Corsier-sur-Vevey, hvor han bl.a. skrev sine erindringer My Autobiography (1964, da. Mit liv 1964). Et af de projekter, Chaplin i 1930'erne havde tiltænkt Paulette Goddard, A Countess From Hong Kong, indspillede han i 1966 (premiere 1967) med Sophia Loren og Marlon Brando.

I 1972 fik Charles Chaplin endnu en Æresoscar for sin samlede produktion, og i 1975 blev han adlet af Elizabeth 2. I 1992 kom filmen Chaplin, instrueret af Richard Attenborough med Robert Downey jr. (f. 1965) i rollen som Chaplin.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Charles Chaplin. Skuespilleren (th.) dannede i 1919 filmselskabet United Artists sammen med instruktøren D.W. Griffith, Douglas Fairbanks (tv.) og Mary Pickford. De fire store stjerner i stumfilmtidens Hollywood er her samlet i forbindelse med selskabets lancering; Griffith ses i midten i munter samtale med America's Sweetheart, Mary Pickford.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
keuner
16/04/2012
Redaktionen
15/08/2011
Rasmus Löb
12/04/2009
Oprindelig forfatter
Malmk
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki