Joe Pesci, Joseph Frank Pesci, f. 9.2.1943, amerikansk skuespiller. Med iltert temperament og staccato-replikker har Joe Pesci inkarneret allehånde plattenslagere og gangstere.
Det er både sket med komisk anslag i Lethal Weapon II-IV (1989, 1992, 1998, Dødbringende våben II-IV), Home Alone (1990, Alene hjemme) og My Cousin Vinny (1992) og med brutal farlighed i Martin Scorseses GoodFellas (1990), som han vandt en Oscar for, og Casino (1995).
Også kollegaen Robert De Niro har benyttet Joe Pesci som sikker birolleskuespiller i to af sine film som instruktør, A Bronx Tale (1993) og The Good Shepherd (2006).
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki