Philip Seymour Hoffman

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Læs også
• Marilyn Monroe
• Charles Chaplin
• Gøg og Gokke

Det er de mest læste artikler i emnet Skuespillere - USA
Til forsiden

 

Philip Seymour Hoffman, f. 23.7.1967, amerikansk skuespiller. Philip Seymour Hoffman blev uddannet ved New York Universitys Tisch School of the Arts’ dramaskole i 1989 og debuterede i 1991 på tv med en rolle i serien Law & Order (I lovens navn) og samme år i filmen Triple Bogey on a Par Five Hole.

Han gjorde sig herefter bemærket med en birolle i Scent of a Woman (1992, En duft af kvinde), der blev fulgt af flere gode optrædener i bl.a. Paul Thomas Andersons Boogie Nights (1997) og Coen-brødrenes skæve komedie The Big Lebowski (1998).

Med sin indsats i Todd Solondz’ (f. 15.10.1959) Happiness (1998), Joel Schumachers Flawless (1999), Paul Thomas Andersons Magnolia (1999) og David Mamets State and Main (2000) lagde han yderligere alen til sin position som en af Hollywoods bedste birolleskuespillere, og med sin Oscar-, Golden Globe og BAFTA Award-belønnede præstation i titelrollen som forfatteren Truman Capote i Capote (2005) kom han endelig øverst på plakaten.

Den runde Philip Seymour Hoffman med den ofte langsomme og smagende diktion har sideløbende med filmkarrieren spillet store roller på Broadway i stykker af bl.a. Sam Shepard, Eugene O’Neill og William Shakespeare og har også været instruktør for det anerkendte Off-Broadwayteater MCC Theater.

På film har han fortsat imponeret i bl.a. actiondramaet Mission: Impossible III (2006) og Sidney Lumets thriller Before the Devil Knows You’re Dead (2007), og han blev nomineret til både en Oscar og en BAFTA Award for sine roller i Charlie Wilson’s War (2008) og Doubt (2009).

I 2010 debuterede Philip Seymour Hoffman desuden som filminstruktør med komediedramaet Jack Goes Boating, som han også spillede hovedrollen i.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
02/08/2011
Oprindelig forfatter
Redaktionen
27/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki