Rene Russo. Foto fra 2008.
Rene Russo, egl. Rene Marie Russo, f. 17.2.1954, amerikansk skuespiller. Efter en længere karriere som model fik Rene Russo sin første tv-rolle, og i en alder af 35 år debuterede hun i en spillefilm.
I 1992 fik Rene Russo et gennembrud som hårdkogt heltinde i den succesrige actionfilm Lethal Weapon 3 (1992, Dødbringende våben 3) over for Mel Gibson, der året efter blev fulgt af en hovedrolle i Wolfgang Petersens In the Line of Fire (1998, Lige på kornet) sammen med Clint Eastwood.
Hun har siden gjort sig bemærket som rap og stærk karakter i bl.a. Outbreak (1995), Get Shorty (1995), Ransom (1996, Løsepenge), Lethal Weapon 4 (1998, Dødbringende våben 4) og The Thomas Crown Affair (1999, Thomas Crown affæren), ofte med et humoristisk islæt.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki