xylografi

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Indtil de fotomekaniske reproduktionsprocesser slog igennem i begyndelsen af 1900-t., anvendtes xylografi til illustrationer i bøger, aviser og tidsskrifter. Dette xylografi efter tegning af Knud Gamborg, Branden set fra Ridebanen, Kl. 7, blev vist i Illustreret Tidende 12.10.1884 sammen med andre billeder fra Christiansborg Slot, der brændte 3.10.1884. Herman Bangs reportage fra slotsbranden stod allerede dagen efter at læse i Nationaltidende, men det tog længere tid at udføre de detaljerede billeder. Th. ses en stærkt forstørret detalje af røg og gnister ud fra taget på bygningen tv.

/files/30380/=ud_a_182688.mp3?revision=2

xylografi, (af gr. xylon 'træ' og -grafi), træstik, en form for træsnit udskåret med kobberstikkerværktøj i hårdt endetræ, normalt af buksbom, der tillader en præcis og minutiøs gengivelse af et motiv. Buksbom har i modsætning til kobber en hårdhed, som muliggør meget store oplag af billedtryk i høj kvalitet, og stokken kan - modsat plader til kobberstik - monteres i trykpressen sammen med satsen, så både tekst og billeder kan trykkes i én trykgang. Teknikken blev udviklet i slutningen af 1700-t. af Thomas Bewick og blev i 1800-t. en almindelig reproduktionsform; den anvendtes tillige til bog- og avisillustration. Den bedst kendte danske xylograf var F. Hendriksen, normalt omtalt i fagkredse helt frem til vore dage som Xylografen.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

En endnu ikke færdigskåret xylografisk "stok" fra ca. 1880. IVA, Det informationsvidenbskabelige Akademi.

© Dette billede må du ...

Detalje af flammerne på billedet af Christiansborgs brand.

© Dette billede må du ...

Indtil de fotomekaniske reproduktionsprocesser slog igennem i begyndelsen af 1900-t., anvendtes xylografi til illustrationer i bøger, aviser og tidsskrifter. Dette xylografi efter tegning af Knud Gamborg, Branden set fra Ridebanen, Kl. 7, blev vist i Illustreret Tidende 12.10.1884 sammen med andre billeder fra Christiansborg Slot, der brændte 3.10.1884. Herman Bangs reportage fra slotsbranden stod allerede dagen efter at læse i Nationaltidende, men det tog længere tid at udføre de detaljerede billeder. Th. ses en stærkt forstørret detalje af røg og gnister ud fra taget på bygningen tv.

Viser 3 af 3 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+506887.801.svg (923.07 kB)

Xylografi. Indtil de fotomekaniske reproduktionsprocesser slog igennem i begyndelsen af 1900-t., anvendtes xylografi til illustrationer i bøger, aviser og tidsskrifter. Dette xylografi efter tegning af Knud Gamborg, Branden set fra Ridebanen, Kl. 7, blev vist i Illustreret Tidende 12.10.1884 sammen med andre billeder fra Christiansborg Slot, der brændte 3.10.1884. Herman Bangs reportage fra slotsbranden stod allerede dagen efter at læse i Nationaltidende, men det tog længere tid at udføre de detaljerede billeder. Th. ses en stærkt forstørret detalje af røg og gnister ud fra taget på bygningen tv.

Admin

05/02/2009

[+ud_a_182688.mp3 (8.13 kB)

Ingen beskrivelse

Admin

05/02/2009

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
21/10/2009
PStL
17/10/2009
Redaktionen
14/04/2009
Oprindelig forfatter
KVitt
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki