Anette Kræn, f. 1945, dansk guldsmed. Efter studieophold i Tyskland og Schweiz 1969-74 åbnede hun eget værksted i 1974. Med nordisk naturfølelse og inspiration fra Østen har hun kombineret smykker af ædelmetal med indfarvet hestehår, jern, keramik, elfenben, silke, læder og senere med japansk lak-teknik. Anette Kræn skaber stramme skulpturelle smykker og gerne monumentale armringe og brocher med rå overflader, fx bladsølv. Materialer lægges lag på lag, hvilket tilfører genstandene en overraskende stoflighed og beretter om kunstnerens interesse for smykket som ekspressiv overflade.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki