Wenzel Jamnitzer, 1507-1585, tysk guldsmed. Han var anden generation og det betydeligste medlem i en familie af guldsmede, der virkede i Nürnberg, hvor han blev møntmester i 1543. Han er mest kendt for store korpusarbejder i sølv og guld udført for velhavende borgere, for det saksiske og bayerske hof og for en række Habsburg-kejsere. Hans arbejder er karakteriseret af en overvældende figur- og ornamentrigdom, hvor arabesker, masker, naturformer og mytologiske figurer trænges på fladen, som det ses i den ca. 1 m høje bordopsats med karyatide fra 1549 (Rijksmuseum, Amsterdam), udført til Filip 2., som dog aldrig modtog den. Barnebarnet Christoph Jamnitzer (1563-1618) videreførte værkstedet som den sidste, men arbejdede også som billedhugger og grafiker.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki