smedehåndværk

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

smedehåndværk, kendes fra 3. årtusinde f.Kr. og omfattede oprindelig fremstilling af smykker, redskaber og våben af jern, i Danmark kendt bl.a. fra de store mosefund fra romersk og germansk jernalder. Senere tilkom dele af ridetøj som bidsler, stigbøjler og sporer, ligesom låse og nøgler, beslag på døre og møbelkister m.m., skibsankre og andre skibsredskaber. Renæssancens våbensmedning kunne være kunstfærdig, med damascering af sværdklinger (se damascenerstål) og drivning af harniskplader, der kunne smykkes ved ætsning m.m. Men også beslag fik kunstnerisk udformning med udtunget bladværk og figurer; klejnsmedenes låse og nøgler ses ofte i meget fornem udførelse. Ganske særligt udfoldede smedekunsten sig i kirkernes korgitre og i de kongelige og adelige gravkapellers overdådige gitterværker med ranker, blade og blomster, fx Caspar Finckes arbejder for Christian 4. Også i barokken og rokokoen skabtes fornemt smedede gitre til palæernes indhegnede forgårde ligesom til trapperækværker, vinduer m.m. Med nyklassicismen i slutningen af 1700-t. og begyndelsen af 1800-t. mindskedes interessen for denne art smedehåndværk, og med industrialiseringen og udviklingen bl.a. i jernstøbeteknikken og smedemaskiner forsvandt en del af smedehåndværkets opgaver, der blev overtaget af jernstøberier og maskinfabrikker. Smeden udførte herefter bl.a. beslagdele til vogne, landbrugsredskaber, herunder reparation af sådanne, og kedler og andre dele til lokomotiver og togvogne. Se også guldsmedekunst og sølvsmedekunst.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
02/02/2009
Oprindelig forfatter
Degn
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki