Louise Campbell Veryround, 2006. Lav stol af stål, udskåret med laser; 105,5 cm x 69 cm x 83 cm. Dens cirkelform udgøres af 240 mindre cirkler. Louise Campbell har fået den i produktion for italienske Zanotta.
Louise Campbell, f. 1970, dansk designer, uddannet på London College of Furniture med afgang 1992 og på Danmarks Designskole til 1995. Med egen tegnestue i København fra 1996 er Louise Campbell blevet kendt for sin legende og eksperimenterende tilgang til designopgaverne, der især omfatter møbler og belysning. Eksempler på hendes arbejder er Prince Chair (Mellem to stole, 2002) i stål, gummi og filt, stålstolen Spiderwoman (2006, også i stabeludgave) og lampen Campbell pendel (2004) i glas for firmaet Louis Poulsen Lighting, der også har fremstillet andre af hendes skulpturelt udformede lamper. Louise Campbells tegnestue har tillige stået for design af service, kontorartikler, smykker og tekstiler. Louise Campbell modtog Finn Juhl Prisen i 2004 og Thorvald Bindesbøll Medaljen i 2007.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki