Svend Åge Madsen

© Thomas Knoop

Svend Åge Madsen. Foto fra 2013.

Svend Åge Madsen, f. 2.11.1939, dansk forfatter. Svend Åge Madsens forfatterskab, et af de betydeligste i moderne dansk litteratur, er én lang både filosofisk og humoristisk legende undersøgelse af litteraturens muligheder og grænser. Det er båret af en relativistisk grundholdning: Hvad Verden og Mennesket er, afhænger af den synsvinkel, de ses under.

Denne relativisme kan være en smertelig erfaring om splittelse og fremmedhed, og det er tonen i Madsens tidlige bøger, der søger at nedbryde romanformen. Men den kan også klinge af åbenhed og frigørelse som i det senere forfatterskab, hvor Madsen samtidig nærmer sig en mere konkret og kritisk omverdensskildring. Han holder dog konsekvent en afstand til gængs realisme ved at spalte fortællingerne i utallige lag og fordoblinger og markere deres præg af sprog, fantasi og fiktion.

De tidlige bøger, Besøget (1963) og Lystbilleder (1964), er "antiromaner", skrevet i en bevidst abstrakt stil, renset for handling og miljø. Inspireret af eksistentiel filosofi og litterær modernisme fra Franz Kafka til den franske "ny roman" skildrer de absurd-humoristisk det isolerede jeg, som forgæves søger at finde en mening i verden. Splittelsen fuldbyrdes i romanen Tilføjelser (1967), der helt bogstaveligt falder fra hinanden i fem hæfter med hver sin fortæller.

Under indtryk af bl.a. attituderelativismen skrev Madsen de følgende mange bøger som en slags spil, en parodierende leg med genrer og fortællemåder som i novellerne Maskeballet (1970) eller Sæt verden er til (1971), fem forskellige romaner vævet sammen til en labyrintisk helhed.

En ny udvidelse i forfatterskabet skete med hovedværket, den både samtidsrealistiske og grotesk-humoristiske Tugt og utugt i mellemtiden (1976, som opera af John Frandsen, 1998-2004), hvor fortælleren fra en fremtid ser undrende tilbage på magt, hævn, ritualliv og forgæves kærlighed i 1970'ernes Århus. Det fremmede blik på samtiden skaber en kritisk samfundsskildring, der samtidig både parodierer og udnytter handlingsmønstre fra 1800-t.s sociale eventyrroman (Dumas o.a.).

Nogle science fiction-prægede romaner fra 1980'erne forholder sig især til sider af informationssamfundet. Se dagens lys (1980) fortæller om to elskendes ubehag ved det datastyrede og historieløse udskiftningssamfund, mens Af sporet er du kommet (1984) og Lad tiden gå (1986) både anfægter og udnytter computer-teknologien. I andre bøger som At fortælle menneskene (1989), en roman, der myldrer af personer og korthistorier, novellerne Mellem himmel og jord (1990) eller romanen Syv aldres galskab (1994), der kaster et 1600-t.s "fremmed blik" på nutiden, har Madsen brugt fortællingen til en eksistentiel og værdikritisk udforskning.

Svend Åge Madsen har i flere romaner anvendt teknologiens fristende-skræmmende muligheder til at stille sine personer over for eksistentielle og etiske valg. I Kvinden uden krop (1996) fx den mulighed, at den anden bliver en del af en selv; i Genspejlet (1999) at gense den afdøde elskede, endog i flere versioner. Fortællingerne Nærvær og næsten (2000) trækker tråde mellem gamle og nye personer i Madsens sammenhængende fortælleverden, mens Den ugudelige farce (2002) lader en munter samfundssatire udspille sig i USA.

Under pseudonymet Marianne Kainsdatter har Madsen skrevet kriminalromaner, senest Engleskyts (2002). Forfatterskabets seneste bøger er Manden der opdagede at han ikke eksisterede (2007), en samling af noveller, hvoraf flere belyser hinanden og tidligere bøger, og i 2009 Når man mailer, uddrag af en mailkorrespondance, samt romanen Mange sære ting for. 

Ligesom også i Svend Åge Madsens mange skuespil for scene og radio/tv, fra Et livstykke (1967) til Kopisten (1993) mfl., og endog i hans børne- og ungdomsbøger som Jagten på et menneske (1991) er det et gennemgående træk, at han udfordrer vores forestillinger om sandhed, identitet, virkelighed gennem den ironiske fortællings tankevækkende latterskred.