Candide, (fr., af lat. candidus 'strålende, hvid'), titel- og hovedfigur i Voltaires fortælling fra 1759. Navnet, der betyder 'den troskyldige', angiver figurens funktion som den, der blindt fastholder den verdensanskuelse, han som ung har annammet: At vi lever i den bedste af alle verdener. Denne fordrejning af Leibniz' optimisme lader Voltaire Candide fastholde, skønt ulykker vælter ind over ham. Til slut forlader Candide dog den naive optimisme og fastslår nødvendigheden af at "dyrke sin have".
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki