avantgardemusik

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

I musikken kom avantgardefænomenet til at spille en særlig rolle i tiden efter 2. Verdenskrig. Vist kender musikhistorien eksempler på avantgarde både langt tilbage i tiden, fx omkring 1600 hos Claudio Monteverdi, og i nyere tid, bl.a. hos flere komponister, der optrådte ved musikdagene i Donaueschingen fra 1920'erne (Paul Hindemith, Ernst Křenek mfl.).

Men efter 1945 trådte en række unge komponister frem, der i hvert fald til at begynde med ikke blot udgjorde en gruppe, men også i egen selvforståelse repræsenterede avantgarden i musikken. De var enige og bevidste om, hvad de ville og i høj grad også om, hvad de ikke ville, idet de reagerede skarpt imod forældregenerationens neoklassicisme. Inspirationen fandt de i musik af Arnold Schönberg og kredsen omkring ham, som indtil da var blevet overset eller direkte fordømt.

Gruppens idéer blev udviklet ved de internationale sommerkurser for ny musik i Darmstadt, og den blev derfor snart kendt som "Darmstadtskolen"; den omfattede i første række Karlheinz Stockhausen fra Tyskland, Pierre Boulez fra Frankrig, italienerne Luigi Nono og Bruno Maderna samt belgierne Karel Goeyvaerts og Henri Pousseur.

I fortsættelse af tolvtoneteknikken i Schönbergs og navnlig i Anton von Weberns sene værker udviklede de den såkaldte serielle teknik som basis for musik, der ikke blot er atonal, men også atematisk, en musik, hvor ikke kun tonehøjderne, men også deres varigheder, styrkegrader, klangfarver m.m. er reguleret af i forvejen fastlagt rækkeforløb, som bringes til at krydse hinanden i uforudsigelige mønstre.

Det uforudsigelige beredte vejen for manipulationer med tilfældigheden i kompositionsprocessen (se aleatorik), og dette i forbindelse med inddragelse af den dengang nye elektroniske musiks midler skabte grundlaget for en æstetik, der når sit mål i eksperimentet og interesserer sig mindre for resultaternes kunstneriske værdi.

Den kulminerer ikke i, at noget lykkes, men i, at det udføres. Komponisten påtager sig dermed pionerens rolle som udforsker af ukendt territorium. Herved knyttes en direkte forbindelse til avantgardebegrebets oprindelige betydning af "fortrop".

Retningen høstede megen opmærksomhed i 1950-60'erne. De involverede komponister har imidlertid alle siden midten af 1960'erne forfulgt andre idealer.

Læs mere om avantgardefilm her


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

  • Der er endnu ingen tags til denne artikel
Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
20/02/2010
Ekspert
LOSau
Oprindelig forfatter
JMae
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki